Kære pige på 13 år.
Tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor er det bare godt, at du selv har taget initiativ til at skrive herind til. Det er stærkt gået, når du står i en situation som du beskriver. Jeg forestiller mig, det må være rigtigt svært for dig.
Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du virker som en fornuftig og følsom pige! Måske er du ikke vant til at høre det? Men det er i hvert fald det indtryk, jeg har fået! Du virker som en, der godt selv ved, at det du gør i forhold til at drikke, ryge og lave kriminalitet er forkert. Jeg fornemmer også, at du egentlig gerne ville skabe forandringer i dit liv, men at du lige nu ikke rigtig ved hvordan... Mon det er rigtigt forstået..?
Nu gætter jeg, men jeg får tanken, at du indtil nu, ikke har haft så gode erfaringer med at bede voksne om hjælp..? Jeg ved nemlig, fra andre børn og unge, der i perioder har haft det meget svært, at mange af dem have meget svært ved, at bede voksne om hjælp. - Bl.a. fordi de simpelthen ikke har haft så gode erfaringer med det...
Nogle af dem har også fortalt mig, at de ikke engang selv viste, hvordan de skulle forklare de følelser, de have indeni. Og n ogle af de børn prøvede ting af, som de godt viste, var ulovligt eller dårligt for dem. De fortalte efterfølgende, at de have gjort de ting lidt for, at der var nogle voksne der kunne få øje på dem, og på den måde hjælpe dem.
Jeg ved jo ikke, om du kan genkende nogle af de ting, men måske har du haft nogle af de samme frustrationer..?
Når du har været i kontakt med politiet, tænker jeg, du også har talt med din sagsbehandler inde ved kommunen. Hvis du ikke har, vil jeg fortælle dig, at alle mennesker i Danmark har en sagsbehandler. Ved at ringe ind til din kommune, kan du komme til at tale med din. En sagsbehandler kan tale med din kommunes PPR afdeling. En PPR afdeling er et samarbejde imellem flere forskellige grupper af voksne, der kan støtte og hjælpe børn med vanskeligheder.
Det kan måske virke ret uoverskueligt for dig, selv at skulle ringe til kommunen. Jeg tænker derfor på, om det var en ide for dig, at kontakte din skoles uu-vejleder eller tale med en af dine lærer om, hvordan du har det. Dine lærer kan også kontakte PPR for dig, hvad tænker du om det..?
I dit brev fortæller du ikke noget om, hvordan du har det med dine forældre, så måske er det ikke noget, du kan tale med dem om? Hvis ikke, du selv kan komme i tanker om en voksen, som du tør bede om hjælp, og som du tror, vil hjælpe dig; så vil vi meget gerne tilbyde dig en bisidder.
En bisidder er en voksen, der står ved din side, hvis du fx. skal til møde med kommunen og som kan støtte dig i at blive hørt og få den hjælp og støtte, du har ret til... Du kan læse mere om bisidder-ordningen, hvis du klikker her>>...
Jeg vil også opfordre dig til, at kontakte BørneTelefonen, hvis du tænker, mit svar ikke helt dækker det, du har brug for af vejledning. Du er under alle omstændigheder velkommen til at ringe der til på 116 111, du kan tale med rådgiverne helt anonymt derinde. Rådgiveren kan også sætte dig i forbindelse med bisidder-korpset, hvis du ønsker hjælp til det!
Med kærlig hilsen
BørneBrevkassen.
