Opmærksomhed
Hej BB. Jeg er en pige på 14, spm skal starte i 9. klasse efter sommerferien. Jeg vil prøve at forklare hvordan jeg har det, undskyld hvis det bliver lidt rodet.
Jeg har ret dårligt selvværd og selvtillid for at sige det. Jeg går hver dag med en facade hvor jeg virker som en glad pige der bare elsker sit liv og alt muligt. Men jeg er faktisk rigtig ked af det og hader mit liv ret tit. Jeg bliver tit behandlet dårligt i skolen mest af mine venner faktisk. Jeg ved godt at de måske mener det for sjov, men det er det ikke altid. De kalder mig tit grimme ting, og er ikke altid lige søde ved mig.
Som teenage pige vil man jo gerne have opmærksomhed fra drengene. Og det får alle de andre piger i klassen da også, men jeg har aldrig rigtig fået den opmærksomhed fra drengene som de andre piger får. Jeg ved ikke om de andre piger synes det er træls med den opmærksomhed de får fra drengene, det ved jeg ikke. Men jeg græder tit og føler mig udenfor fordi jeg ikke får nogen opmærksomhed overhovedet. Måske lyder det lidt egoistisk, men det er ret ensomt, eller hvad man skal sige, når man som ene pige ikke oplever den samme opmærksomhed som de andre.
Jeg bliver rigtig usikker på mig selv, og tænker hvad jeg gør forkert eller hvad der er galt med mig. Men jeg ved det simpelthen ikke. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg hader virkeligt mit liv lige nu. Please hjælp mig.
Hilsen den ulykkelige
"alene" hør andres fortællinger
Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.