Kære pige på 10
Tak for dit brev. Du skriver om, hvordan du har det lidt svært for tiden. Jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig videre.
Du spørger, om vi kender det, at man kan have det lidt svært. Du kan tro, at jeg og andre voksne kender det, at man har det svært. Der er helt sikkert også mange børn, der kender den følelse. Men det skal ikke blive ved for længe med sådan en følelse.
Så det er godt, at du skriver til os.
Det lyder som om, at du tænker en del på det med, at andre skulle være bedre end dig. Det er slet ikke rart at tænke sådan. Men du skal også vide, at der er mange, der i perioder har det på samme måde.
Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at der sker noget, så du kan få nogle mere rare tanker om dig selv og om, at du også er god til ting. Jeg kan høre, at du er en sød pige, og at du gør dit allerbedste for at have det godt. Det er virkelig sejt!
Alle børn fortjener at få ros og at have det godt både hjemme og i skolen. Du skal også have det godt.
Hvis der skal ske noget nyt, så skal du prøve at tænke på, hvem der måske kan hjælpe dig udover Brevkassen?
Det kan være, at du kan tale med din mor eller far om, at du er ked af, at du ikke synes, du får ros i skolen ligesom de andre?
Du skriver, at du ikke tør at sige det til din lærer. Det kan også virke skræmmende at snakke med en voksen om noget, der er svært. Så det forstår jeg godt. Jeg kan også høre, at du har tænkt på at tale med din lærer. Måske skal du lige samle mod til det. Det kan man have brug for. Det kan også være, at der er en anden voksen på skolen, end lige den lærer, som du har lyst til at snakke med?
Jeg synes, at du er modig, at du gerne vil have hjælp til det her problem. Så jeg håber, at du bliver ved med at prøve at tale om de ting, der er svære og sige til, når noget gør dig ked af det.
Bekymringer kan blive alt for store i ens hoved, hvis man går med dem alene. Så bliv ved med at spørge om hjælp og være den, du er.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
