Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er utilfreds med min krop

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære S.Tak for dit brev, hvor jeg synes, du på en meget fin måde fortæller, hvordan du har det – jeg får i hvert fald en klar fornemmelse af, hvordan det er at være dig.Du skriver, at du har fået boostet din selvtillid ved, at du flyttede skole for 2 år siden; - det synes jeg lyder dejligt for dig, og jeg bliver da også noget nysgerrig på, hvad det mon lige præcis var, der gjorde det….? Var det mon kun skoleflytningen ….? Eller var der mon også andre ting, der gjorde forskellen….?Du skriver også, at du har en god personlighed – at du har gode egenskaber, som det er at elske at være sammen med andre mennesker og hjælpe hvor man kan og tilmed være meget loyal. Du lyder bare til at være en super god og sej pige, synes jeg.Men du føler alligevel ikke, at du fortjener en kæreste…? Og jeg tænker jo, at heldig er ham, der får sådan en super god pige som kæreste! Men det hjælper jo nok ikke dig så meget lige nu.Du skriver, at du ikke er glad for dit udseende, at du synes, du er for stor, og at du har forsøgt dig med sport i flere år, men det har ikke hjulpet dig. Derfor tænker jeg, at der er noget, du kan gøre …. og så er der også noget, du ikke kan ændre på…For eksempel kan du jo ikke ændre på din højde og det, at du er den mest udviklede. Det er også svært at ændre på sin kropsform – altså om man har kraftige lår eller fedt på maven m.m. En del af det er arveligt, så selvom du måske er veltrænet, ja så kan det alligevel godt være, at det fedt, du har på kroppen, hovedsagelig sætter sig på dine lår og maven. Det kan være irriterende, men er jo svært at ændre på.Derfor tænker jeg, at du først og fremmest skal koncentrere dig om det, du kan gøre noget ved. Og så prøve om du kan blive mere glad for dig selv ad den vej ….. og efterhånden også føle dig fortjent til en kæreste.Dit hår fedter nemt, fortæller du – måske kunne du gå til en frisør og snakke med hende om, hvilket shampoo, der vil være bedst for din hårtype. Der er nemlig stor forskel på shampoo. Frisøren vil også kunne sige, om du helst skal bruge balsam eller undlade.Dernæst tænker jeg, at det altid er nemmere at blive glad for en veltrænet krop end en utrænet krop. Så hvis du sørger for at få daglig motion og måske også noget styrketræning, tror jeg, at din krop vil komme til at se veltrænet ud. At være i en veltrænet krop får de fleste mennesker til at blive gladere for sig selv, - måske kunne det også virke for dig…..?Noget der også kan have stor betydning for, hvordan man har det med sig selv, kan være ens tøj og stil. Der er stor forskel på, hvilket tøj, der klæ’r forskellige mennesketyper, og det behøver bestemt ikke at være dyrt tøj for at se bedst ud. Men det kan være svært selv at se, hvilket tøj der klæ’r en bedst. Derfor kunne det måske være en hjælp for dig, hvis du fx i en tøjbutik beder om lidt hjælp til at finde ud af hvilket tøj, der klæ’r dig godt…..? Jeg håber, at du kan bruge mine forslag, så du kan komme til at have det bedre med dig selv, for det fortjener du, synes jeg. Men er det ikke helt brugbart for dig, vil jeg opfordre dig til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111, for vi vil rigtig gerne hjælpe dig. Hvis du hellere vil skrive igen, er du selvfølgelig også velkommen til det, og ellers er der også en mulighed for at logge sig på chatten og skrive direkte med en rådgiver.

Kærlig hilsenBørneBrevkassen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat