Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng
Tusind tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, hvis du blev ked af det over de bemærkninger, for det var en rigtig grim ting at sige, og det er slet ikke i orden!

Vi ser alle sammen forskellige ud. Så er der nogen, der mener, at man skal se ud på en bestemt måde for at være pæn. Hvis man ikke ser sådan ud, så er man åbenbart grim. Men det er jo ikke noget, vi selv kan bestemme

Men en ting er helt sikkert, og det er, at vi skal behandle hinanden ordentligt. Derfor er det ikke okay, at du føler, at du er grim, og det er slet ikke okay, at der er nogen, der taler grimt til dig. Men hvis det skal ændres, så er du selv nødt til at gøre noget. Du skal snakke om det, men du skal gøre det med de rigtige.
Har du talt med dine forældre om det? Hvis du ikke har det, så er det tid til, at du gør det nu. Kunne du bede dem om at afsætte tid til at snakke en aften? Du kan sige til dem, at du vil tale om noget vigtigt, men at du gerne vil vente med at fortælle det, indtil den tid, hvor I har aftalt at snakke. På den måde så er du sikker på, at dine forældre har god tid, når du skal fortælle om det.

Hvis det nu bare er rigtig svært at fortælle, så kunne du jo vise dem det brev, som du har skrevet herind og meget meget gerne mit svar også. Når de så har læst det, så er I faktisk allerede kommet langt. Så er det måske ret vigtigt, at du får fortalt dem, at du gerne vil have deres hjælp til at løse det. Men at det skal foregå på en ordentlig måde.

Det næste der så skal ske, tror jeg er, at I skal ringe til din klasselærer. Hvis du ikke føler, at du kan tale med dine forældre om det, så kunne du selv tage snakken med din lærer? Din lærer skal have forklaret, hvordan du har det, og hvad du har oplevet. Så tror jeg faktisk, at din lærer har et par gode ideer til, hvordan du kommer videre, og hvordan de andre børn stopper med at tale grimt.
Hvis du nu ikke taler så godt med dine forældre, har du så måske en bedsteforælder eller noget andet familie, som du kunne tale med? Det er bare så vigtigt, at du får talt med nogen om det!
Du må meget gerne skrive herind igen, du kan også prøve at chatte med os her: http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Basechat.aspx eller du kan ringe til os på 116 111. Når du ringer ind, så er du helt anonym, og du kommer til at tale med en voksen, som er rigtig god til at forstå problemer som dine. Jeg håber, du kunne bruge mit svar, og jeg håber, at du får talt med nogen om det.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat