Intet talent og ingen hobby
Hej
Jeg har et rigtig stort problem. Mit selvværd er rigtig lavt (har ikke noget at gøre med corona)
Jeg ser at alle andre er gode til noget; gymnastik, bage, skrive historier, synge, danse og/eller spille på et instrument, men jeg er ikke god til noget. Jeg gik i lang tid, og troede at jeg var god til at synge, men så fandt jeg ud af, at jeg faktisk er virkelig dårlig!
Det var det der startede det hele. Jeg har nemlig altid gerne ville være en sanger, selvom idéen for mange lyder rigtig dumt.
Men så pludselig en dag gik det op for mig: Jeg har intet talent. Intet jeg er god til. Intet jeg rigtig interessere mig for. Ingen hobby. Intet jeg gider bruge tid på at lære. Hvad? Jeg ser og hører HVER DAG på; “Jeg kan rigtig godt lide… Se hvad jeg har lavet!” o.s.v. Altid noget folk er gode til. Og så ser man bare lille talentløse mig.
Hvis folk en dag spørger mig “Hvad kan du så lide?” eller “Hvad er du god til?” så er alt jeg kan svare “ingenting” eller “at dovne den af og se på min perfekte storesøster”
For det er den 2. ting. Jeg har en storesøster som er klog, god til at synge, god til at spille på instrumenter, god til at være kreativ og som er rigtig pæn. Seriøst ALT det jeg ville være. Jeg er ikke så klog, jeg er dårlig til at synge, jeg kan ikke spille på noget instrument, jeg er ikke god til at være kreativ, og jeg er lidt tyk og sidder med et ansigt fyldt af bumser.
Og ja, ja. “Der findes værre ting end at have bumser og være lidt overvægtig. Du har mere end de fleste.” Men har man ikke selvværd. Så har man INTET.
Så hvad skal jeg gøre? Det sidste jeg vil gøre er at ‘snakke med en voksen,’ for at snakke med en voksen løser ikke altid alle problemer. Og det her kan de ikke hjælpe mig med.
Men please hjælp mig!! Hvad skal jeg gøre? Min verden falder sammen, og jeg føler, at jeg ikke kan gøre noget ved det. Ps det er ikke min rigtige alder. Vh. P
"alene" hør andres fortællinger
Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

