Kære dreng på 15 år
Jeg kan godt høre, at du har noget at kæmpe med i tankerne og følelsesmæssigt – og også helt konkret både derhjemme og i skolen. Det er noget af en mundfuld.
Jeg kan forestille mig, at du synes, at det er noget rod, at dine forældre stadig er gift, når de ikke er sammen som et par. Men måske fungerer det rigtig fint for dem. De kan leve hver deres liv, uden at de behøver at flytte fra hinanden og skulle deles om dig. Og du slipper selv for at være skilsmissebarn og bo to steder.
Hvad tænker du om, hvorfor de har valgt at leve sådan?
Jeg synes, at du skal tage en snak med dem og fortælle dem, hvordan du har det. De tror måske, at den måde, de lever på, er den rareste for dig. Men hvis du ikke har det sådan, synes jeg helt klart, at du skal fortælle dem det. Kun sådan kan de finde ud af, hvordan du oplever jeres familie.
Når I skal tale sammen, er det en god ide at vælge et tidspunkt, hvor I alle tre har god tid – det kan fx være i en weekend. Du kan sige til dem: “Jeg vil gerne tale med jer om, hvordan vores familie fungerer. Jeg vil gerne have, at I lytter til, hvordan jeg har det.”
Tror du mon, at du også vil kunne fortælle, hvordan du har det med din mors kæreste? Måske kan han og din mor godt gøre noget for, at det bliver bedre for dig.
Hvis det er svært at starte samtalen, så kan du også prøve at vise dem dit brev eller eventuelt skrive et nyt brev. Måske kan du bruge denne side: Skriv det til nogen
Angående din seksualitet, så kan du måske prøve at give lidt slip på ideen om, at det er vigtigt. For at give dig selv lidt ro. Det kan være svært at putte sig selv i en kasse med et bestemt mærkat. Det er vigtigere, at du følger dit hjerte og mærker efter, når du falder for nogen. Og så er kønnet jo ligegyldigt. Det er følelserne, der tæller.
Måske kunne du have glæde af at tale med nogen fra Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Her kan man ligesom på BørneTelefonen få anonym rådgivning. Man behøver ikke selv at have én af de nævnte seksualiteter. Man kan også være pårørende. Der kan være mange ting, du kunne have brug for at tale med nogen om, som har særlig erfaring i den retning.
Hvad skolen angår, så vil jeg foreslå dig, at du både taler med dine forældre og dine lærere om det. Hvis der er noget, der ikke fungerer, så skal du selvfølgelig have noget hjælp, så du kan komme til at trives. Du skal i hvert fald ikke gå og gemme på det, så det hober sig sådan op, at du føler, du er nødt til at gøre skade på dig selv, og i det hele taget tænker på selvmord.
Du har det jo rigtig skidt. I sådan en situation har selv den bedste brug for hjælp. Man kan ikke klare så svære følelser alene.
Jeg vil også foreslå dig, at du ringer til BørneTelefonen og får en rigtig snak med en rådgiver, så du også kan uddybe situationen lidt. Hvad siger du til det?
Det er uanset hvad rigtig vigtigt, at du får talt med nogen om det hele. Det tror jeg, at du har stor brug for.
Det er gratis, og du er anonym. Nummeret er 116111. Du kan også chatte eller skrive med os. Du finder det hele her: Få hjælp
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
