Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Åben anonym rådgivning

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige,

Først og fremmest, skal du vide, at jeg synes det er rigtig stærkt, at du har fundet overskuddet til at skrive ind til os. Det viser stor handlekraft, på trods af, at jeg ud fra dit brev sidder tilbage med et indtryk af, at din situation ikke altid er helt let. Kan jeg mon have ret i det?

Når jeg læser dit brev, er det meget tydeligt for mig, at du er en rigtig omsorgsfuld person. Den fornemmelse får jeg, fordi du tænker meget på dine forældre og nødigt vil gøre dem bekymrede eller kede af det. Heller ikke selvom det betyder, at du måske til tider har båret på nogle svære ting alene. Er det mon rigtigt?

At selvskade

Du skriver, at du tidligere har selvskadet. Selvom jeg ikke er sundhedsfaglig, så ved jeg, at selvskade, i øjeblikket man er ked af det, kan hjælpe på at lindre svære følelser. Og at selvskade ofte kan være et tegn på at noget er så hårdt, at det kan være svært at gå med det alene. Kan du mon genkende dette?

Jeg tænker i den forbindelse, at det er enormt positivt, at du har talt med din lærer om det. Også selvom du ikke længere havde problemer med selvskade i det øjeblik, hvor du talte med din lærer. Det er vigtigt at tale med nogen, når tingene føles svære. Det lyder derfor rigtig godt på mig, at du lige nu taler med din lærer én gang om ugen. Selvom du skriver, at du er stoppet med at selvskade, så tror jeg, at det er godt, at du allerede er vant til at tale med din lærer, hvis du en dag skulle blive rigtig ked af det igen.

Du skriver nemlig også, at det ikke kun er selvskade, der har fyldt, men at du også har talt med en anden lærer om problemer med mad og om selvmordstanker. Det er rigtig sejt, at du har taget imod samtalerne hos de to lærere og det er godt, at du har nogle som du kan tale med. Du har tilmed været et par gange til Åben, anonym rådgivning. Det kræver meget at skulle række hånden ud efter hjælp, så det virker endnu engang på mig som om, at du er en stærk person.

Behov for yderligere hjælp?

Du skriver, at læren du taler med, giver udtryk for en bekymring omkring, at samtalerne med hende ikke er nok i sig selv. Du skriver på samme tid, at du ‘nægter’ at modtage mere hjælp, da du ikke vil gøre dine forældre kede af det og at du heller ikke føler, at du har, eller har haft det slemt nok, til at få mere hjælp.

Når jeg læser dette, kan jeg godt blive lidt i tvivl om, hvad der fylder mest, i forhold til beslutning om ikke at ønske yderligere hjælp lige nu? Om det er fordi, du ikke vil gøre dine forældre mere kede af det eller fordi du ikke oplever at have behovet? Jeg tænker, at det i hvert fald ikke må være af hensyn til dine forældre, at du ikke ønsker mere hjælp.

Jeg kan godt forstå, at det er rigtig hårdt at se dine forældre være kede af det, men det er vigtigt, at du ved, at det ikke er din skyld, at dine forældre er kede af det! Jeg føler mig, uden at kende din forældre, overbevist om, at det er fordi de gerne vil passe på dig. Måske du en dag kan bruge noget af alt den mod, jeg fornemmer du har, til alligevel at få talt lidt med dine forældre om, at du har haft dårlig samvittighed og føler, at du har gjort dem kede af det ved at de har fået besked omkring, at du tidligere har selvskadet.

Nogle gange kan det være svært at tale om nære følelser med de mennesker, der står én nærmest, men jeg tænker det måske kunne være en lettelse for dig, hvis du igennem en samtale med dine forældre, kunne få fjernet noget af den dårlige samvittighed du har følt?

Du skal dog også vide, at hvis du forsat ikke har lyst til at tale med dine forældre om det, og alligevel kan få brug for yderligere hjælp, så er der også andre voksne, der kan hjælpe dig. Fx har du hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade mulighed for at tale med en voksen, der har meget erfaring med at tale med børn og unge, der kan komme til at gøre skade på sig selv, når de bliver meget kede af det.

Det er helt anonymt og du kan både tale med en voksen i telefonen, men der er også mulighed for at modtage personlige samtaler. Det er helt op til dig, hvad der føles som det rigtige, men du kan eventuelt finde en oversigt over mulighederne her.

Til slut vil jeg sige, at jeg synes, at dit brev var enormt godt skrevet og det var meget tydeligt at forstå dine budskaber. Jeg håber ligeledes, at du kunne bruge mit svar. Du er til hver en tid velkommen til skrive ind igen eller til at ringe til BørneTelefonen på 166111.

Bedste hilsner,

BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat