Kære pige på 16 år
Tak for dit brev, hvor du så fint beskriver, hvordan den oplevelse med din fætter har påvirket dig. Det kan være rigtig svært, at gå og bære rundt på sådan en oplevelse, så det er rigtig godt, at du skriver til os.
Det er meget almindeligt, hvis man har været for seksuel krænkelse i en tidlig alder, først senere i livet begynder at blive påvirket af det. Som du selv har erfaret, så går der ofte en del år, før man bliver klar over, hvad der egentlig er foregået. Derfor kan det også være rigtig svært, at finde ud af, hvad man så skal gøre ved det, når det så begynder at påvirke en. Det lyder som om, at det er der, du er nu?
Selvom der er gået så mange år, så er det rigtig vigtigt, at du får talt med nogen om det. Ofte sker der nemlig det, at hvis man ikke bearbejder den slags oplevelse, så vil de blive ved med at påvirke en og det kan fylde meget for en – fx også blive til selvskade.
Det at skære i sig selv, er en meget almindelig reaktion, når man går og gemmer på en oplevelse som den du har været udsat for. Jeg synes, at det er rigtig flot, at du kan se, hvordan du prøver, at komme væk fra oplevelsen og undgå at det sker igen, ved at skære i dig selv. Det tyder på, at du er en intelligent pige der kan mærke dig selv og analysere dine egne følelser.
Jeg vil anbefale dig, at du kommer til at snakke med en psykolog, der kan hjælpe dig med at bearbejde oplevelsen og de følelser du har omkring den, så du kan få det bedre og med tiden holde op med at skære i dig selv. Har du mon selv overvejet den mulighed? Måske kender du en voksen, som du tør at betro dig til eller måske har du mod på selv at gå til din læge og fortælle om, hvordan du har det? Din læge kan henvise dig til en psykolog.
Jeg ved, at det er en rigtig svær situation men har du på noget tidspunkt overvejet, at fortælle dine forældre eller bare en af dem om den oplevelse du har haft? Jeg ved ikke hvordan din familiesituation er, men det hjælper tit at have familiens opbakning og støtte, når man skal igennem noget svært. Måske er det noget du kan overveje – det kan jo også være en anden i familie end dine forældre, hvis der er andre, du er nær?
Måske hjælper det dig, at du ser det der skete som en leg du sagde ja til. At det udviklede sig til en leg, hvor det handlede om at undersøge og udforskede hinanden, var du ikke klar over og ikke ansvarlig for. Det var en leg og jeg tænker, at der er forskel på det man som ung/voksen ser som sex og det man opfatter som barn. Som barn handler det oftest om at undersøge og lege, og ikke konkret om at have sex. Jeg ved ikke om det hjælper dig at tænke på det som leg mellem børn. En leg som du efter nogle år er blevet bevidst om, har krænket dig - så du ikke opfatter dig selv som slutty og kan arbejde/snakke med en psykolog derfra?
Jeg håber, at du kan bruge mine råd til noget og hvis du har brug for at snakke mere, så er du meget velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116111 eller logge på chatten på vores hjemmeside. Nogen gange kan det være rart, at snakke med en voksen der ikke kender en og som er vant til at snakke med piger, der har det lige som dig,
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
