Brev

Jeg vil bare virkelig gerne have hjælp

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 16-årige pige

Tak for dit brev. Vi har alle oplevet, at livet er svært eller vi kan have negative tanker om os selv, ind i mellem. Men den følelse må ikke bide sig fast og blive permanent.

Du lyder som en superansvarlig, klog og tænksom pige, så du har jo regnet ud, at du har brug for hjælp nu. Din gode veninde lytter godt, men hun har selv sit at slås med. Så jeg forstår godt at du holder lidt igen med at bruge hende for meget.

En hjælp jeg tror kunne være gavnlig for dig, som du har det nu, er en psykolog. Jeg ridser lige nogle gratis muligheder op:

·         I nogle kommuner kan unge få gratis psykologhjælp. Søg på din kommunes hjemmeside, eller ring til din kommune og spørg om de tilbyder dette.

·         Du kan også gå til din egen læge. Det er muligt, at du opfylder betingelserne for at blive henvist til psykolog. Det vurderer din læge, som også kan vælge at henvise dig til en psykiater, hvis det er relevant for dig.

·         Din kommune skal betale for psykologhjælp eller anden hjælp hvis du er under 18 år og lever under hjemmeforhold, der truer din udvikling eller sundhed. Jeg kan ikke læse ud af dit brev præcis hvordan det er hos dig, men det lyder lidt som om du ikke oplever at få så meget støtte? Du sørger tværtimod for, at tingene kører. Hvis det bliver for meget for dig, så skal du måske snakke med din mor og far om, at de ikke har så store forventninger til dig? Du kan måske også sige til dem, at du i en periode ikke kan magter det du plejer at hjælpe med? Tror du, at de ville forstå det?

I første omgang tænker jeg, at du ret let kunne tage en snak med dit gymnasies studievejleder. Måske er der en psykolog tilknyttet dit gymnasie, eller også kender studievejlederen andre gratis hjælpemuligheder i jeres område. Håber du kan bruge dit mod til at række ud efter hjælp.

Du er i øvrigt ikke unormal, fordi du synes gymnasiet er hårdt! Studievejledere møder rigtig mange elever, der ligesom dig føler sig udsat for et stort pres i gymnasiet. Når du snakker med vejlederen kan det godt tænkes, at han/hun samtidig kan give dig nogle idéer til hvordan din skole-hverdag bliver rarere og mindre stresset for dig.

Og så er det vigtigt også at huske at lave ting, der gør dig glad og som du synes er hyggeligt. Måske du kan spørge din veninde, om I skal mødes og hygge i en weekend, eller måske en lørdag? Du har livet foran dig, lige nu er det svært, men der er hjælp at hente. Hvad gør livet værd at leve? Det er jo individuelt, men måske din gode veninde og ikke mindst for dig selv. Prøv at tænk over dine drømme og håb og husk du har taget første skridt ved at bruge dit mod til at skrive til os.

Mange kærlige tanker og knus fra BørneTelefonen.

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat