Kære pige på 13 år
Du er slet ikke "sindssyg". Det kan være svært, at komme med en enkelt forklaring på, hvad der gør, at du har det, som du har det. Men der er faktisk mange, der skriver til os, og fortæller om, at have det rigtig svært, uden at de ved hvorfor. Nogle gange finder man måske en årsag til det, hvis man taler med nogen om det. Men for mange handler det simpelthen om, at man er i teenageårene, hvor der sker en masse nye ting.
Når man er i din alder, så oplever man, at kroppen forandrer sig, uden at man kan styrer noget som helst. Det kan godt være overvældende og give en masse svære og triste følelser og tanker. Det er ikke unaturligt, at piger på din alder føler, at de ser forkerte ud. Det er desværre en følelse, som mange unge, men også voksne, plager sig selv med. Den barnekrop du har været vant til at have, bliver mere og mere kvindelig. Du får former, så tøjet begynder at sidde anderledes på dig.
Der sker også dét i din alder, at man bliver bevidst om sig selv, og man sammenligner måske sig selv med andre. Man ser måske kun "fejlene" hos sig selv. Når man ser sig selv i spejlet, får man øje på alle disse "fejl" med det samme. Og det er som om, at de vokser sig så store, at der ikke er plads til andet.
Derudover bliver man også mere bevidst om ting, som man ikke har tænkt over før. Man bliver måske mere følsom, og tænker meget over de ting, der sker omkring en. Det kan også gøre en trist og forvirret.
Det kan være en rigtig svær periode at komme igennem. Og jeg sagtens kan forstå, at det føles hårdt. Især fordi at det er ulogisk at have det sådan, når der måske ikke er noget dårligt i ens liv, der går én på.
Mange voksne har også været sådan en periode igennem, og kan godt genkende, hvad du gennemgår.
Det kan godt være irriterende at høre nogen sige; det er "bare" fordi, at du er teenager. Sådan kan det måske også føles, når jeg du læser brevet her. Men jeg tænker bestemt ikke, at det er noget "bare". De mange følelser og forandringer kan godt vokse sig så store, at det bliver meget svært at overskue. Og så kan man få nogle tanker om, at det er nemmere ikke at være her? Jeg kunne forestille mig, at det kan have noget med det at gøre. Men det lyder som om, at du har gået så alene med det, at det er vokset sig til noget, der er rigtig uoverskueligt. Og det er ikke meningen, at man skal føle sig værdiløs og tænke på selvmord.
Hvis man går meget alene med tingene, f.eks. fordi man føler, at det ikke er så slemt, som det måske er for andre, eller fordi at det er svært at sætte ord på, så kan det godt vokse sig stort, svært og uoverskueligt. Og så kan man godt have lyst til at "slukke for det hele". Derfor er det rigtig vigtigt, at du får hjælp til at åbne op omkring, hvordan du har det. Det er vigtigt, at du får noget støtte.
Jeg kan godt høre, at det er svært for dig at forklare det. Det er forståeligt, når man ikke er så vant til det. Måske behøver du ikke sige meget mere, end at du har det svært, og at du gerne vil have hjælp til det. Men at du også har svært ved at tale om det. På den måde beder man også om hjælp til at tale om det. Det kan en voksen hjælpe med. Mon du kan tænke over, hvilken voksen du helst kunne have mod på at fortælle det til? Måske kan du få hjælp, ved at udfylde skabelonen her og vise den frem: https://www.bornetelefonen.dk/skriv-0
Mht. din seksualitet så er det slet ikke noget, som du behøver at tage stilling til nu. Og heller ikke senere. Man behøver ikke at tage en beslutning om at være det ene fremfor det andet. Det ene udelukker heller ikke det andet.
Der er masser af unge mennesker, der prøver sig frem og undervejs fornemmer, hvad der føles mest rigtigt.
Alt hvad der handler om følelser, kan ændre sig mange gange. Der findes mange mennesker, der er startet med at være homoseksuelle, og så pludselig møder de én af det modsatte køn, de bliver forelskede i. Det samme sker også den anden vej; at man bliver gift og får børn, og så pludselig bliver man forelsket i én fra sit eget køn. Måske kan du tænke på, at tage det stille og roligt og følge dit hjerte.
Hvis du får brug for det, så findes der er en rådgivning, hvor man kan tale om sin seksualitet og tvivl. Det er LGBT Ungdom (Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner). Klik her!
Og du kan altid kontakte BørneTelefonen, hvis du får brug for at snakke eller skrive med en voksen. Det er gratis, og du er anonym. Her kan du også øve dig på, at åbne op om de følelser, som du har. Rådgiverne er god til at hjælpe og lytte.Jeg håber, at du får mod på at dele nogle af dine mange tanker med nogen, ligesom du så flot har gjort med BørneTelefonen.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
