Selvmordstanker eller ej

Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.

Kære pige på 15,

Mange tak for dit brev. Åh, hvor kan jeg godt forstå, du kan blive i tvivl om, hvad det mon betyder at have den slags tanker. Derfor er det også virkelig stærkt, du skriver herind og deler dem med os, så vi sammen kan snakke lidt om det.

Tanker om selvmord og selvskade

Du skriver, du det sidste lange stykke tid har haft nogle tanker om selvmord og selvskade, men ikke har gjort nogle af delene endnu. Det lyder ikke særlig rart, at du får de tanker, og at de har været der i længe nu. Det kan for flere godt føles ret skræmmende, at den type tanker dukker op.

Du skriver, du er i tvivl, om du egentlig har selvmordstanker/selvskadende adfærd, eller om det bare er almindeligt at tænke på det en gang imellem. Det er et super godt og relevant spørgsmål, og jeg kan godt forstå, du kommer til at tænke på det.

Måske du tænker, at man skal handle på det for at kunne sige, man har selvmordstanker eller selvskadende adfærd?

Men det er ikke så sort/hvidt i virkeligheden. For man kan ikke på den måde sige, at man skal have det på en bestemt måde for at kunne sige, man har selvmordstanker.

Hvis tankerne dukker op flere gange, så ville man kalde det, at man har selvmordstanker. For det er det, det er. Det kan så være, at man har det i mere eller mindre akut grad. Men uanset hvad så har man selvmordstanker, hvis man nogle gange går og tænker på ikke at være her mere.

Ligesom selvskadetanker også er helt reelle, selvom man ikke handler på dem. Man behøver ikke have trang til at handle eller gøre noget aktivt for at døje med tyngden af tankerne. Mon det giver mening?

Det er hverken normalt eller unormalt at have de tanker

Du spørger også, om det er normalt at have de tanker en gang i mellem. Det er super svært at svare på, for man kan ikke rigtig sige, at det er normalt eller unormalt.

Flere oplever, at de tanker dukker op fra tid til anden. Nogen oplever det sjældent. Andre oftere. Nogle rigtig meget. Andre oplever, at de slet ikke kommer. Så der er ikke rigtig noget, som er normalt, almindeligt eller mere rigtigt end andet. Ligesom det heller ikke er unormalt eller forkert. Mon det giver mening, når jeg skriver det sådan?

Jeg kommer til at tænke på, om du mon spørger, fordi du bliver usikker på, hvad det mon betyder, at du har de her tanker. Mon det er rigtigt tænkt af mig?

Vi ved herinde, at der ofte ligger noget bag tankerne, som kan være svært at snakke om. Det kan f.eks. være, at noget er svært derhjemme. Det kan også være, at noget er svært i skolen eller andre steder. Det kan også være, at der er nogen, som har sagt eller gjort noget, som ikke var rart.

Måske der sker nogle ting i dit liv, som fylder og er svære at snakke om eller være i.

Det er vigtigt at snakke med nogen

Jeg får lyst til at fortælle dig, at det er sådan med selvmords- og selvskadetanker, at de ofte fylder mest, når man går med dem for sig selv. Men det betyder også, at de mister noget af deres tyngde, når man deler dem med nogen. På den måde får de ikke lov at fylde lige så meget.

Nu ved jeg ikke, om du allerede har fortalt det til nogen i dit liv. Det kan også være, du ikke har. Det kan være rigtig svært at snakke om den type tanker. Måske man er bange for, hvordan andre reagerer, eller om de tager en alvorligt.

Det er derfor virkelig stærkt, at du turde dele det med os. Måske du kan bruge den styrke til at dele det med nogen tæt på dig.

Det er faktisk ikke så vigtigt, hvem det lige er. Det eneste vigtige er, at det er en, du føler dig tryg ved. Det kan være, det er dine forældre.

Det kan også være en lærer på din skole, sundhedsplejerske eller en pædagog. Man må også gerne snakke med en lærer, som ikke er lærer for ens egen klasse. Alle på skolen har faktisk pligt til at hjælpe og sikre, du har det godt.

Det kan også være, du har en træner i en fritidsaktivitet, du har det rigtig godt med. Det kan også være en bedstemor, tante eller en vens forælder.

Mon du kan komme i tanke om nogen, du kunne være tryg ved at åbne op til?

Hvordan siger man noget svært?

Det kan føles svært at skulle få det sagt højt. Så derfor tænker jeg, vi måske kan snakke lidt om, hvordan du kunne sige det.

Det kan være, det ville være rart for dig at skrive det ned i et brev, ligesom du har gjort til os. Det kan også være en besked, hvis det føles mere naturligt for dig.

Det kan for mange være rarere at sige noget svært på skrift, fordi man på den måde slipper for at sige det højt i øjeblikket. Man sikrer også, at man får fortalt alt det, man har brug for.

På vores hjemmeside har vi en guide til, hvordan man siger noget svært. Det kan måske være rart for dig at se lidt på den.

Du kan også sige til den voksne, at du har noget vigtigt, du gerne vil snakke med dem om og spørge, hvornår de har tid. Så ved de, at de skal give sig god tid og lytte til dig. Det er måske meget rart for jer begge, at de er forberedte på, at samtalen kan være svær.

Jeg synes, det er så godt, du skrev herind og delte dine tanker med os. Jeg håber, du måske kunne bruge det mod til også at dele dem med andre.

Knus fra BørneTelefonen