Kære pige på 15 år,
Hvor er det bare utrolig stærkt og flot af dig, at du er så empatisk og medfølende overfor din veninde. Og hvor er det bare stærkt, at du rækker ud efter hjælp og skriver ind til os!
Du skriver for at få hjælp til “hvordan du støtter og hjælper din veninde bedst”. Det fortæller mig, at du er omsorgsfuld. Jeg kan godt sætte mig ind i, at det må være svært, når du føler at “det er mit ansvar at hun får det bedre, da jeg er en af de eneste der ved det”, og “Hver gang hun har lavet selvskade, føler jeg at jeg burde have gjort noget.”
Det er aldrig din skyld
Det er meget vigtigt for mig at fortælle dig, at det aldrig er din skyld at din veninde har trang til selvskade. Det kan være utroligt svært at se sin veninde have det skidt mentalt og kæmpe med selvmordstanker og trang til selvskade, og jeg kan fornemme, at du føler dig alene med problemerne lige nu.
Ansvaret ligger ikke på dine skulde
Du skriver, at du er “meget bange for at miste hende”, og at du “bliver ked af det over at se hende have det dårligt”. Det forstår jeg virkelig godt at du synes er svært. Det er svært at gå at være bange på andres vegne og føle at alt ansvaret lægger på ens egne skuldre.
Hvem ved hvordan din veninde har det?
Det får mig til at tænke på, om der mon er andre, der kender til, at din veninde har selvmordstanker? Har du fx talt med dine forældre om, hvor svært du synes det er, at din veninde har det skidt? Er der mon nogen i dit liv du ville kunne søge støtte hos? Det kunne fx være dine forældre, en lærer du har det godt med eller et nært familiemedlem?
Jeg kan godt forstå, hvis det virker lidt svært at fortælle dine forældre om, hvor svært du har det med, at din veninde har trang til selvskade og selvmordstanker. Måske tænker du, at din veninde ikke vil bryde sig om, at det bliver delt med andre?
Jeg spørger, fordi det kan hjælpe at finde ud af, hvad man er bange for. Så er det nemlig lettere at få ideer til, hvordan man kan klare det alligevel. Det vil aldrig være dit ansvar at hjælpe din veninde med at stoppe med at selvskade. Det er de voksnes ansvar.
Jeg kan se, at du allerede støtter din veninde rigtig flot ved at lytte til hende. Det kan ofte være en rigtig stor støtte at have nogen at snakke med, der bare vil lytte, når man fortæller, som du så fint gør.
Hjælp af en voksen?
Måske du kan fortælle din veninde, at du synes det er vigtigt, at hun også får hjælp af en voksen? Du skriver, at din veninde ikke har et så godt forhold til sin far, men måske der er andre voksne i din venindes liv, som hun kan række ud til? Muligvis et andet familiemedlem, en skolelærer eller en læge? Du kan måske tilbyde din veninde, at du kan være med, når det skal fortælles til en voksen?
Din veninde har ret til at få hjælp
Hvis din veninde er under 18 år, så kan hun få hjælp forskellige steder fra. Du kan jo vise hende overblikket her, hvis du synes, det kan være en hjælp.
Hun kan få en bisidder fra BørneTelefonen
En bisidder fra BørneTelefonen er gratis og findes i hele landet. Det er en voksen, der kan hjælpe med at finde hjælp i hendes kommune. Og hvis den hjælp din veninde får lige nu ikke er god nok, kan bisidderen også hjælpe med at tale om det. I kan læse mere om vores bisiddere: her
Hun kan tale med sin læge
Hvis din veninde går til sin læge, kan hun fortælle om at hun har selvmordstanker og selvskader og gerne vil have hjælp til at få det bedre. Her kan hun også fortælle at den hjælp, hun får lige nu, ikke er god nok. Hun må gerne have nogen med til lægen, hvis det er mere trygt. Fx sin far eller dig, hvis du har mod på det.
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade kan hjælpe
De kan både hjælpe hende med samtaler kun til hende eller i en gruppe. Du kan også ringe og tale med dem om hvordan du kan hjælpe hende og passe på dig selv.
I kan læse om det lige: her
Hun kan ringe eller skrive til BørneTelefonen
Hun er altid velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen på 116111. Man kan ringe eller sende os en chat eller sms. Vi har åbent hele døgnet, alle dage.
Vi vil altid gerne tale med hende og fx fortælle hvilke rettigheder hun har til at få hjælp og prøve at hjælpe hende med hvad, hun har af muligheder. I må gerne sidde sammen imens, hvis det er en hjælp.
Hun er heldig at have dig – men husk at det ikke er dit ansvar
Du har allerede vist, at du er god til at være omsorgsfuld, hjælpsom, lyttende og at du er god til at søge hjælp. Det tænker jeg, er styrker du kan bruge, hvis du vælger at dele din frygt og bekymring med en voksen, så du for fremtiden ikke skal være så bange og ked af det på din venindes vegne.
Jeg ved, at der ofte er en vej ud af problemerne. Også selvom det ikke altid føles sådan.
Knus og kærlige hilsner,
BørneTelefonen
