Brev

sex

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du
Hold da op, hvor er det bare modigt af dig at skrive herind. Det er overhovedet ikke okay det han har gjort – ikke okay som i: "det må han faktisk ikke"! Jeg tænker, at det måske har krævet meget af dig, at skrive herind om det og det må være noget, som fylder meget hos dig. Jeg har talt med andre, som har oplevet noget lignede og selvom de har sagt, at de ikke vil, så kan man føle skyld over det, der er sket. Men det er ikke ens skyld, når man mod ens vilje, bliver tvunget til sex. Det kan være så svært, at skulle fortælle andre, hvad der er sket og jeg har talt med andre, som har været nervøse for, hvordan andre ville reagere på det. Gad vide, hvad du tænker om det? Det er vigtigt, at få hjælp fra andre i sådanne situationer, så du kan få hjælp og støtte til, hvad der skal gøres nu her og i forhold til fremtiden, så du ikke skal opleve det igen. En mulighed er, at du taler med dine forældre eller en af dem om, hvad der er sket. Det kan være svært at skulle sætte ord på det, der er sket. For nogen er det en hjælp at sige højt for sig selv, hvad man vil sige til ens forældre. Det kan gøre det lettere at sige i selve situationen. Vil det mon være en hjælp for dig? Ellers er en mulighed også, at du viser dem det her brev. Så kan de læse, hvad der er sket og I kan tale om det derudfra. Hvordan vil det mon være for dig? Det er ofte godt, at der er god tid og ro, når du enten siger det eller giver dem brevet. Et skridt på vejen kan eventuelt være, at du beslutter dig for et bestemt tidspunkt, hvor du vil sige det her en af de nærmeste dage. En ’handleplan’ kan nemlig hjælpe en på vej i forhold til at skulle sætte ord på det hele. Giver det mon mening for dig? Hvis du ikke vil sige det til dine forældre, er en mulighed, at du siger det til en anden voksen fra din familie eller en voksen fra din skole – den voksen du stoler mest på.   Lidt om at være i et kæresteforhold: Det er vigtigt, at man føler sig tryg i et kæresteforhold og i det hele taget har det godt sammen. Til det hører at man skal respektere hinanden og have tillid til hinanden og jeg bliver nødt til at fortælle dig, at det har din kæreste ikke "levet op til" i den her situation.  Det er vigtigt, at man er tro mod ens egne værdier og holder fast i, hvem man er; generelt men særligt i forhold til ens kæreste. Sex skal altid være frivilligt. Det lyder til, at du er bevidst om dine egne grænser og det lyder til, at de er blevet overskredet ud fra det du har beskrevet – det er vigtigt at være bevidst om og handle på. Måske kan det være rart for dig at tale med en af dine veninder, om det du har oplevet med din kæreste og høre hvilke erfaringer hun evt. har fra sine kæresteforhold. Det vil kunne støtte dig og måske hjælpe dig i forhold til, hvad dig og din kæreste skal have hjælp til, hvis du tænker, I fortsat skal være kærester. Er der en veninde, som du tænker, ville være specielt god at tale med om de ting? Du er velkommen til at ringe til BørneTelefonen for at tale videre om det der er sket, og hvad der kan/skal gøres. Nogle gange kan det være rart at tale med en voksen, som ikke er en del af ens liv, og hvor man kan vende alle ens tanker. Nummeret er 116 111 og du vil være anonym, når du ringer ind – dvs., at vi ikke ved, hvem du er, når du ringer. Det er så sejt, at du har skrevet herind om det, og det er godt, at du handler på det der er sket – for det er ikke OK det der er sket. Mange hilsner fra BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Bryd Cirklen

Hjælp til unge, der er seksuelt grænseoverskridende overfor børn (over 18 år)
Læs mere

Center for seksuelle overgreb

Her kan du få hjælp og støtte efter voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat