Kære dreng Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at det er en svær situation at stå i. Som jeg læser dit brev gør du noget, som du synes er rart, men som andre omkring dig, siger er forkert. Det kan godt være svært at være i, og jeg vil prøve at gøre, hvad jeg kan, for at give dig et svar du kan bruge til noget. Kærlighed og seksuel aktivitet er altid en svær balance, når man er på jeres alder, som er på den ene og den anden side af den seksuelle lavalder, som er 15 år. Helt efter reglerne, så skal I vente med de seksuelle aktiviteter til din kæreste også bliver 15 år, ellers kan du faktisk blive straffet efter den lovgivning der er på området i dag. Jeg ved ikke om du/I har tænkt på det, men det er en vigtig pointe, at tænke over. Hvis I venter nogle år og stadig er sammen i alderen 15 år og 19 år, tror jeg, der automatisk vil være færre der kunne få tanken om pædofili.
Vigtigst er dog hvad du selv tænker om det I har og gør sammen og ikke mindst, hvad din kæreste tænker... Når vi taler pædofili, taler vi også om at gøre noget mod en andens vilje, men som den anden måske ikke er klar over er mod sin vilje, fordi han/hun er for lille/ung til at forstå det der sker. Men alt det med regler er jo svært at huske på, når man er forelsket og lyster opstår, det kan jeg godt forstå. Jeg synes, at jeg kan forstå på dit brev, at i begge gerne har villet det seksuelle, er det mon korrekt? Til gengæld er det ikke tydeligt for mig, hvilken form for seksuelle ting I laver? Er det decideret samleje I har, når I er sammen eller rører I "bare" ved hinanden og prøver jer lidt frem? Tænker der her er en stor forskel. Også den faktor om I er enige, om det I laver sammen, har stor betydning for, hvordan I kan definere jeres forhold. Er der mon noget I har talt om?
Jeg kan læse af dit brev, at I har talt om jeres aldersforskel og dine tanker om pædofili. Jeg synes, det er et rigtig godt tegn for jeres forhold, at I taler om tingene og især også at I taler om den svære ting, som jeg kan forestille mig det er, at tale om din tvivl om det pædofile. Pædofili handler om en voksens lyst til seksuel aktivitet med børn og det er en meget svær gruppe at definere præcist. Der, hvor du måske kan mærke efter, er, om det kun er din kæreste du er glad for, uanset alder, eller om du generelt godt kan lide at dine kærester er lidt (meget) yngre end dig. Og er du til yngre drenge generelt, er det stadig ikke ensbetydende med, at du er pædofil. Jeg kommer til at tænker på, hvor længe I har været kærester? For den pædofile mister tit interessen, når partneren bliver ældre og det er måske ikke tilfældet for dig?
Tanker omkring hvad du generelt tænder på, når du går på gaden og kigger på folk, kan også give dig nogle indikationer på, hvad du tænker om dig selv i forhold til seksualitet. Bliver du for eksempel seksuelt opstemt, når du ser mindre børn lege på legepladsen uden du selv har "kontrol" over det? Mange pædofile bruger også nettet til at kigge på billeder af små drenge/piger, og bliver seksuelt ophidsede over det. Når andre bliver konfronteret med noget, som ikke er det mest sædvanlige eller noget man selv kan identificere sig med, kan man let komme til at dømme og foragte i stedet for at være nysgerrig og støttende i forhold til det ’fremmede’. Måske det er den ’fælde’ dine venner er faldet i, når de kalder dig pædofil og synes, det er klamt, det du er i gang med? Bliver også lidt nysgerrig på, hvor dine venner ved fra, at dig og din kæreste, laver de ting, I gør. Er det noget du og/eller han fortæller dem, eller er det noget de forestiller sig/joker om?
Hvis nogen af de spørgsmål jeg har stillet, har givet dig endnu flere spørgsmål og for lidt svar/afklaring, tænker jeg, det kunne være en hjælp for dig at snakke med din læge og evt. få en henvisning til en psykolog. Uvisheden omkring dine egne motiver og de andres reaktioner, om de er "rigtige" eller ej, tager måske mange af dine kræfter, og kan, hvis du ikke snakker med nogen om det, komme til at fylde for meget og forvirre dig mere end at glæde dig. Jeg ønsker dig alt held og lykke med kærligheden og de svære følelser og tanker der følger med, når man ikke bare gør og føler som alle andre. Du er også velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111, hvor man kan snakke om alt - også det vi "normalt" ikke taler med andre om. Her er du fortsat anonym og vil helt frit kunne dele flere af de tanker, du går med omkring det her. Synes det er så imponerende du har fået skrevet ind til brevkassen og delt dine tanker om det her lidt svære emne. Bliv ved med det.. Kærlig hilsen Børnetelefonen
