Voldtaget eller overegere?
Hej BørneTelefonen
Jeg skriver fordi jeg længe nu har været i tvivl om jeg er blevet voldtaget eller om jeg bare overegere da det var min kæreste på det tidspunkt.
Det skete sidste år og lige siden har jeg tit haft mareridt om det og hver gang jeg bare tænker over det får jeg myrekryb. Min eks kæreste var ikke særlig rar og jeg ville også kalde ham ret manipulerende. Det hele startede da vi begyndte at skrive sammen over snap chat. På det tidspunkt var jeg et mørkt sted men ingen at snakke med ad mine veninder havde foråret mig og mine forældre var ved at blive skilt og alt var bare kaos. Så jeg skrev med folk på nette.
Han var en del ældere og begyndte allerede inden han havde set mit ansigt at sige jeg var dejlig og sådan noget. Jeg så ham som en af de mange mærkelige mennesker og planlagde at slette ham dagen efter. Men af en eller anden grund fik han mig til at føle som om jeg var noget og på det tidspunkt havde jeg bare brug for nogen der støttede mig så jeg faldt i fælden og inden længe fik han mig til at gøre ting over FaceTime og begyndte at kontrollere mit liv.
Han mente også vi var kærester allerede dagen vi begyndte at snakke og det mente jeg ikke men valgte at lade det gå og se hvad der ville ske hvilket var den stor fejl
Hver dag tvang han mig til at med det samme jeg kom hjem ( der måtte ikke gå et minut ellers blev han sur) at FaceTime han indtil jeg skulle spise og efter og indtil jeg skulle i seng. Han gad ikke jeg skulle være sammen med familie eller venner for eller blev han ked af det fordi han ikke kunne vide og jeg fortalte sandheden. Det endte altid med det var mig der skulle trøste ham for bare at leve. Og han lavede som om det var fair ved at sige jeg også kunne sige at han ikke måtte ting men så ville han begynde at græde fordi “at jeg synes der var noget galt med ham” og så skulle jeg igen trøste ham.
Tilsidst endte jeg med slet ikke at gå ud af huset da han ellers ville blive sur. Det var også meget andet men det ikke relevant. Efter en uges tid spurt han om vi skulle mødes selvom han boede 4 timer væk fra mig. Men han insisterede at tage toget hele vejen. Jeg sagde jeg ville kende ham først og tænkte at jeg ALDRIG ville mødes med ham. Desværre snakkede jeg stadig med ham 3 måneder senere hvor han havde planlagt vi skulle mødes på et hotel…
jeg følte ikke der var nogen udvej da han vidste hvor jeg boet.. før vi mødtes havde han lavet planer om at vi skulle have sex. Jeg tænkte ikke alt for meget over det da jeg ikke tænkte han mente det seriøst. Men han virkede meget besat af tanken det gjorde mig lidt bekymret men følte ikke jeg kunne finde en vej uden om.
Dagen vi mødtes var vi på hotelet og med det samme jeg havde smidt jakke og sko tog han hårdt fat i mig og kyssede mig med tungen. Jeg var overhovedet ikke klar over hvad der skete der han også tog en hånd inden trøjen på mig. Først der spørg han om jeg er okay med det og under pres siger jeg et lille ja og han begynder at tage tøjet af mig og skubber mig ned på sengen. Lige inden spørg han en gang til om jeg er sirker men hvad kunne jeg gøre en ælder end mig står over mig på et hotel uden jeg havde fortalt nogen om oguden tøj på. Så jeg siger ja.
Siden har jeg haft flash backs til den dag.Men det stopper ikke der.
Jeg tager ned til hotellet 2 gange mere inden han tager hjem og det samme sker hver gang. Det var ikke så meget noget jeg havde lyst til men følte ikke det var en grund til over havde at prøve at undgå da jeg var komme så langt med han nu og han vidste for meget og havde for meget magt over mig. Det endte med han sagde jeg skulle fortælle min far vi var sammen så han kunne komme hjem til mig.
Jeg over beviste min far han ikke skulle være bekymret og han sagde ja….. så i 4 måneder mere var han relmæssigt hjemme hos mig og ville presse mig til at havde sex med ham flere gange dagligt og ville blive sur eller ked af det vil jeg ikke gjorde som han sagde. Til sidst i vores forhold skrev jeg også ind til BørneTelefonen om jeg burde slå op men uden at nævne nogen om sex…. For skammer mig rigtig meget over det da det var mig der i sidste ende sagde ja…
. Da jeg slog op med han i slutningen af sommerferien trude han at han ville dræbe sig selv fordi han ikke kunne klare sig uden mig (som han også havde truet med tidligere) han insisteret også på at besøge mig for en sidste gang men jeg vidste han ville udnytte mig og prøve at lade som om jeg var den onde.
Jeg er glad for jeg kom væk fra ham og han slog ikke ham selv i hjel. Siden har jeg haft et umenneskeligt had for ham og bare tanken om ham. Jeg tænker tit på alt han har udsat mig for og tvivler tid på om jeg var den onde? Jeg kan bare ikke snakke med min far om det fordi så ville han føle det hele var hans skyld og ville måske ikke stole på mig mere og ville måske se mig helt anderledes fordi jeg jo sagde ja og ikke kæmpede imod. Så havde brug for en anden synspunkt.
Jeg Ville ikke tænker på mere lige nu for er i gang med at få en udredning og har det bare ikke særlig godt så ville helst ikke have mere at tænke på. Han havde også truet med at hvis jeg fortalte min far vi havde haft sex at han ville komme efter mig. Siden alt det der er sket har jeg følt mig sygt klam og føler alle også kan se hvor klam jeg er. Ville også nævne ikke alt han gjorde var dårligt og i lidt tid var jeg overbevist over at jeg elskede ham men selv der kunne jeg mærke at når jeg sagde til mine veninder jeg elske ham følte jeg at jeg løg over for dem.
Seksuel krænkelse Andre der hjælper
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.