Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg føler mig udnyttet/Voldtaget.

Hej. Jeg har oplevet en rigtig ubehagelig oplevelse idag faktisk. Nogle af drengene i min klasse er begyndt at røre piger på bryster og bagdel, men der er også nogle der ikke gør det. En af dem der ikke gør det er sådan en sportsfreak der er meget tynd og bleg.

Idag da vi havde time skulle vi gå ud i nogle grupper og lave sådan noget i geografi, men der var kun en gruppe der sad i vores klasse, og det var hans gruppe sammen med to andre drenge. Der var omkring 5 minutter til at timen var slut, og en af drengene (som ikke var ham) rørte bare min bagdel, så gjorde stortsdrengen det også men tog fat så jeg skreg og råbte ting af ham, men det var bare lidt for sjov og sådan. Bagefter holdte han mig fast og tog hånden ned i min BH. Jeg prøvede at komme fri og skreg højt og prøvede at sparke ham væk, men han var for stærk.

Lidt efter gik han og jeg løb ud på gange for lige at trække vejret. Jeg følte mig udnyttet eller voldtaget. En af mine veninder løb efter mig og vi gik ind i en anden klasse og jeg fortalte hvad der var sket. Jeg begyndte at græde meget. Også fordi der er mange drenge der kalder mig “Billig” , “Luder”, “grimme” og at hvis en dreng havde 1 kr kunne han være sammen med mig 100 gange fordi jeg kun koster en ører.

Jeg har altid bare haft en fassade og bare smilet når de kalder mig de ting, men inderst inde var jeg helt knust, det gør ondt. Men min veninde hentede min anden veninde og vi snakke om at vi skulle sige det til en lærer fordi så kunne det stoppe. De hentede vores praktikant og jeg græd endu mere. Hun sagde at hun ville skrive en mail til drengens forældre og sige det til vores rigtige lærer.. Jeg sagde bare okay tak og så tog vi alle hjem igen.

Jeg har så ondt i maven og kvalme jeg føler mig helt ødelagt. Jeg er også bange for at mine forældre skal finde ud af det. Jeg har meget lyst til at snakke med min mor om det men jeg tør ikke.

K. H. mig.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13
Tak for dit brev. Jeg kan sørme godt forstå, at du har det dårligt over den oplevelse du havde i dag i klassen, og det er rigtig godt at du skriver til os for at bede om hjælp. Når du får svaret her er der jo allerede gået lang tid; men jeg håber, at du i mellemtiden har fået snakket med din lærer om det og at drengene har fået sat en stopper for det de har gang i. 
Jeg tænker at drengene ikke helt har fundet ud af hvor grænsen går for, hvad der bare er sjovt og hvornår de går over grænsen, så det bliver et overgreb, som bestemt ikke er sjovt for den det går ud over. Det kunne nok være en rigtig god ide, hvis I kunne få en fælles snak om det i klassen.
Du har fået overtrådt dine grænser på en meget ubehagelig måde, og det er helt naturligt, at du er chokeret og græder over det. Jeg synes, at du og dine veninder gjorde det helt rigtige ved at gå til jeres praktikant og sige det, så hun kunne sige det videre til din lærer. 
Jeg forstår godt at du kan føle det ubehageligt hvis dine forældre får det at vide, men jeg synes måske alligevel at du skulle overveje at sige det til dem, hvis de ikke allerede ved det. Jeg tænker at det er godt for dig, hvis dine forældre kan være der for dig, og ved hvorfor du måske er ked af det.  
Hvis du stadigvæk ikke vil sige det til dem, så er der måske en anden voksen, du kan snakke med om det? Jeg håber virkelig at din lærer har fået sat en stopper for det, for det er slet ikke i orden at drengene tror at de bare kan gå og tage på jer piger. 
Der udover så synes jeg heller ikke, det er okay, at de går og siger nedsættende bemærkninger om, at du er billig og noget i den stil. Uanset om de måske mener det for sjov, så er det jo meget krænkende for dig. Og jeg synes faktisk ikke, det er rimeligt, at du skal gå og lægge ører til det.
Hvis du ikke har fået talt med nogen voksne om det endnu, kan du måske vise det brev du har skrevet og mit svar til dine forældre/ din lærer? Du må også meget gerne ringe til BørneTelefonen på 116 111 hvis du vil tale med en rådgiver her.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat