Brev

Hjælp

Hej jeg er en drenge der havde hente nogen app til at få venner eller mere men så fik jeg en på Discord og vi skrev sammen på engelsk og så send hun et nøgen billede og så spøger hun om jeg kun sende og så send jeg et billede af min pik og hun tog screenshot og lavet en og vil send den i fbi og vil have 40$ til på mandag den 13/maj

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej

Hvor er det godt, at du skriver til BørneTelefonen.

Jeg kan læse, at du har talt med en person på nettet, og I har sendt billeder til hinanden.

Nu forlanger personen penge inden en bestemt dato. Den person, der kræver penge af dig gør noget ulovligt. Det kaldes for afpresning.

Du skal ikke sende penge

Først og fremmest vil jeg sige, at du kan tage det roligt – og du skal ikke sende nogen penge.

Hvis man sender penge, bliver problemet bliver større: Så forlanger personen FLERE penge. Det er sådan, at afpresning fungerer.

Jeg tror, at du lige nu er bange for, hvad der kan ske. Men der kan ikke ske dig noget. Det kan du også læse mere om her

Det er ikke din skyld

Man kan tro, at man selv er ude om det, hvis man bliver truet på nettet.

Men det er ikke din skyld. Heller ikke selvom du har sendt et billede eller andet.

Dén, der gør noget forkert og ulovligt, er den, der afpresser dig. Du har ikke krænket nogen – det er personen der afpresser dig og kræver penge af dig, som er krænkeren. 

Det er ikke godt, at du går rundt og er bange

Du skal derfor sige det til andre end mig. Du kan måske starte med at tale med en ven – det kan føles lidt lettere, og så kan man lige afprøve, hvordan det er at sige det højt.

Derefter er det godt, hvis du kan finde en voksen, som du kan fortælle det til. Det kan være din mor eller far, og det kan være en anden voksen. 

Der er heldigvis mange steder, du kan få hjælp. 

Du kan også ringe til en voksen på BørneTelefonen på tlf. 116 111. Du kan derudover kontakte en voksen på SletDet, som kan hjælpe dig med at få truslerne til at stoppe. Du kan også få dem til at hjælpe dig med at at anmelde sagen til politiet, hvis det er nødvendigt. 

Måden du får det bedre på, er at sige det til nogle af disse personer og gerne flere. Jo hurtigere du får taget fat i disse personer og får det sagt – jo hurtigere vil du få det bedre.

Jeg håber, at du allerede vil have det bedre i eftermiddag, når du har prøvet at gøre nogle af de ting, som jeg har skrevet om.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat