Lære og tavshedspligt

Kære pige på 15 år

Tak for dit brev. Når jeg læser dit brev, så kan jeg høre at din lærer har opdaget dig i at ryge puff. Og nu tvinger han dig til at sige det til din far – ellers gør han det. Jeg kan godt forstå, hvis det slet ikke føles som en rar situation. På en måde truer han dig jo til noget, som du bare slet ikke har lyst til, og det forstår jeg godt, hvis du ikke bryder dig om.

Jeg forstår også godt, hvis du stiller spørgsmål til, om han egentlig kan tillade sig det. Derfor er det også godt, at du interesserer dig for dine rettigheder. Det er vigtigt at de bliver overholdt!

Som lærer har man en skærpet underretningspligt, hvilket betyder, at man skal underrette kommunen, hvis man har grund til at antage, at en elev under 18 år har behov for særlig støtte eller har været udsat for vold eller andre overgreb.

Rygning i sig selv falder normalt ikke ind under denne kategori og kræver derfor ikke en underretning til kommunen. Dog er det vigtigt at bemærke, at skolen skal sikre et sundt og sikkert miljø for alle elever. Det er nemlig sådan, at din lærer har pligt til at passe på dig. Derfor kan din lærer kontakte dine forældre, hvis der er noget, som han er bekymret for og ser, at de også bør være inddraget i.

Mange skoler og klasser har lavet en ‘røgfri aftale’ for at passe på børn, så de ikke bliver afhængig af rygning i forskellige former. Puff er – som du sikkert ved – ikke særlig sundt, da de ofte har meget mere nikotin i sig end fx cigaretter. Derfor vil din lærer måske også kunne argumenterer for, at det er grund nok til bekymring. Særligt fordi puff-bars ikke må købes af unge under 18 år og de har vist sig, at være meget vanedannende – netop pga. det høje nikotinindhold.

Du skriver at du ryger uden for skolens område. Jeg ved ikke om det også er i skoletiden, at du gør det. Men hvis det foregår i skoletiden, kan det måske godt have indflydelse på, hvorfor din lærer mener at have et ansvar og ønsker at fortælle det til din far.

Men jeg forstår godt, hvis det stadig føles rigtig ubehageligt, at han truer med at sige det til din far, hvis du ikke gør det først. Jeg tænker, at der kunne være andre måder at håndtere det på, hvor du ikke føler dig presset på denne måde – og jeg forestiller mig, at det måske også har gjort det lidt svært at tale med din lærer. Måske har jeg ret i det?

Har du mon prøvet at tale med din lærer om dine tanker?

Måske du kan prøve at tale med din lærer igen. Du har nemlig ret til at bliver lyttet til, og derfor må du gerne fortælle din lærer, hvis du synes noget er uretfærdigt eller har brug for at fortælle ham, at denne håndtering ikke føles rar for dig.

Hvis du oveni er bange eller nervøs for, at din far skal kende til din puff rygning, er det også vigtigt at din lærer ved det. For i sådanne situationer, har din lærer også et ansvar for på passe på dig og sikre, at det ikke er farligt for dig.

Måske føler du, at du allerede har prøvet at tale med ham. Så er det selvfølgelig også helt okay, hvis du ikke har lyst til at prøve igen. Under alle omstændigheder vil jeg bare sige, at jeg godt kan forstå, at det må være en rigtig svær situation. Hvis du af forskellige årsager ikke har lyst til at din far ved det, må det føles meget urimeligt, at din lærer alligevel vil dele det med ham.

Måske er det bedre, at det er dig, der fortæller det, end din lærer

Jeg ved jo meget lidt om din far, for du skriver ikke så meget om ham. Men jeg kunne forestille mig, at du måske er nervøs for hans reaktion? Måske er du bange for, at han vil blive vred eller skælde dig ud? Eller måske er du bange for, at han vil forbyde dig, at fortsætte med at puffe.

Det er i hvert fald sådanne følelser, som andre unge fortælle om, når de står i situationer, der ligner din. Måske kan du genkende noget af det?

Jeg tænker, at det måske godt kan være, at har først vil blive sur, hvis du fortæller, at du ryger puff. Det ved du måske bedst selv, for du kender ham jo bedre end mig. Men du kan måske fortælle ham, at det er vigtigt for dig, at være ærlig overfor ham. Hvis du har det sådan.

Måske kan det også være rart at fortælle din far om den her situation med din lærer. For jeg tænker aldrig at trusler er en særlig rar oplevelse og derfor forstår jeg virkelig også godt, hvis det føles meget ubehageligt for dig.

Du også prøve at skrive det i et brev. Præcis som du har gjordt til BørneTelefonen. Det kan nogle gange hjælp en med at få noget svært sagt. Du kan finde hjælp inde på BørneTelefonens hjemmeside. Se her.

Hvis du er rigtig nervøs for din fars reaktion eller I måske har nogle andre konflikter/problemer, du har brug for at dele, må du virkelig gerne ringe eller skrive til os igen, så du kan fortælle lidt mere om situationen. Vi vil gerne hjælpe dig mere – også hvis vores svar ikke helt var det du drømte om.

Jeg håber virkelig at du kan bruge mit svar. Og at du blev lidt klogere på dine rettigheder. Ellers må du altid gerne skrive igen. På BørneTelefonens hjemmeside kan du læse mere om alle dine rettigheder.

Kærlig hilsen BørneTelefonen