Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.
Kære pige
Det lyder som om du er i en rigtig svær og ubehagelig situation og jeg kan godt forstå hvis du føler dig presset.
På den ene side føler du dig ikke som muslim og vil gerne sige fra overfor din familie, men på den anden side er du bange for, at din familie bliver ked af det og du bliver afvist af dem.
Jeg vil gerne starte ud med at fortælle dig, at du ikke er alene om at have det sådan. Rigtig mange andre unge mennesker skriver ind til os med samme dilemma som dig. Hvis du har lyst kan du tage et kig på vores brevkasse, så du kan se, at du ikke er er alene.
Jeg synes det er rigtig sejt, at du som kun 13-årig har overvejet din tro og fundet ud af, at det ikke føles rigtigt for dig at være muslim. Det er viser mig, at du er god til at mærke efter hvad der føles rigtigt og forkert for dig.
Religion er en meget personlig ting og ens tro kan ændre sig hele livet. Derfor er der også mange, der på et tidspunkt har siddet og tænkt som dig. Det er nemlig kun en selv, der kan mærke om troen føles rigtig.
Du har rettigheder
Du skal vide, at selvom du er et barn, har du stadig religionsfrihed. Det vil sige, at du har ret til selv at bestemme om du vil tro på islam eller ej. Men fordi, at du er under 18 år kan dine forældre godt bestemme, at du skal bede bøn eller deltage i religiøse aktiviteter, men de kan ikke bestemme hvad du tænker om det.
Lad mig give dig et konkret eksempel. Dine forældre kan godt bestemme, at du er i moske. men de kan ikke bestemme, hvad du tænker på imens. Du kan tælle fliser, tænke på en god sang eller noget helt tredje. Det bestemmer du helt selv.
På samme måde er det også med et tørklæde. Dine forældre kan godt bestemme, at du går med tørkæde, men de kan ikke bestemme om du synes det er hverken rart eller pænt. Du har nemlig ret til dine egne tanker.
Ligesom du faktisk også har ret til at sige din mening om det. Men det ved jeg godt ikke altid er nemt i alle familier.
Du skriver i dit brev at din mor er super religiøs, du skriver også, at du er bange for, at din familie bliver kede af det, hvis du siger, at du ikke vil være muslim. Derfor forstår jeg også godt, at du er nervøs for at fortælle dem det. Sådan ved jeg rigtig mange har det, så du er bestemt ikke alene med den frygt.
Alligevel mærker jeg, at du har mod på at dele det og gerne vil dele dine tanker specifikt med dine forældre. Det forstår jeg godt. Der er så hårdt at gå alene med en følelse af at skille sig ud fra sine forældre og frygte deres reaktion. Derfor er det også bare rigtig godt, at du mærker dit behov for at få det ud, og nu skriver til os.
Jeg tror det kunne være en god idé, hvis du siger lidt af gangen, så du kan teste deres reaktioner. Du kunne fx sige, at du ikke har lyst til at have tørklæde på eller at du ikke har lyst til at bede hele tiden og se hvordan de reagerer på det.
Vi har også nogle videoer og råd som du måske kan bruge. Dem finder du her.
Jeg kender ikke dine forældre og derfor kan jeg heller ikke sige, hvordan de vil reagerer. Måske giver det mening først at tale med din far – det ved du bedst.
Hvis det ikke føles trygt eller de bliver meget sure, skal du huske at du ikke er alene. Der er rigtig mange, der gerne vil hjælpe dig. Lad os kigge lidt på dem sammen.
Kender du selv nogen, der kan støtte dig?
Måske du kan starte med at snakke med nogle andre du er tryg ved om dine tanker? Det kunne fx være en søskende, din kusine, din lærer eller måske en god ven.
Det vigtigste er, at du får snakket med nogle om dine tanker og følelser. Det kan være rigtig hårdt hvis man føler man er nødt til at leve et dobbeltliv, hvor man skal være én person derhjemme ved familien og en anden person når man er ude. Du er allerede godt på vej ved at have skrevet ind til os!
Vi vil gerne hjælpe dig
Hvis du ikke føler du har nogen at snakke med er du altid velkommen til at ringe til os hos BørneTelefonen på 116111.
Du kan også kontakte kontakte Red Rådgivning. De ved en masse om, hvordan andre børn og unge har fundet deres egen vej i en religiøs familie.
Jeg håber mig svar kunne hjælpe dig lidt på vej.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
