Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Religiøs tvang

Hej BørneTelefonen,

Jeg er en pige på 15, der er vokset op i en troende muslimsk familie. Jeg er selv blevet tvunget til at bære tørklædet, da jeg var yngre, hvorefter jeg stoppede, fordi jeg ikke havde lyst. Alligevel blev jeg presset af mine forældre til at bære det igen, da jeg var 13, hvilket jeg stadig gør nu.

Lige nu tvivler jeg utroligt meget på religion generelt og anser mig selv som ateist. Men dette kan jeg ikke fortælle mine forældre, da de går meget op i, hvordan andre muslimer i området ser på mig. Jeg oplevede, at jeg blev set meget ned på, da jeg ikke gik med tørklædet, og jeg tror nok, at det har medvirket til, at jeg evt. satte det på igen.

Jeg overvejer stærkt at tage tørklædet af, siden det aldrig har været min idé, og jeg heller aldrig har haft specielt meget lyst til det, men derimod konstant er blevet fortalt, at det bare er noget, jeg er nødt til.

Når der er klassefester synes jeg, at det er ret frustrerende, at jeg ikke kan drikke og hygge mig på samme måde som alle de andre, selvom jeg egentlig selv godt vil. Jeg føler mig virkelig lukket inde af en religion, jeg ikke selv tror på.

Men hvordan fortæller jeg mine forældre, at jeg ikke vil gøre og klæde mig præcist, som de vil have længere?

Hvad gør jeg?

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Tak for dit brev. Du beskriver rigtig flot, hvordan det kan føles at være placeret i mellem to store kulturer. Det er et meget aktuelt emne, og jeg håber, at jeg kan hjælpe dig lidt videre.

Først vil jeg fortælle dig, at du ikke er alene med at have det sådan. Du kan bare tage et kig i vores brevkasse og måske du vil se at der er mange, der har det ligesom dig.

I dit brev fortæller du, at du føler dig presset af dine forældre til at praktisere dine forældres tro på trods af, at du anser dig selv som ateist og ikke ønsker at klæde dig som dine forældre ønsker det. Det kan jeg godt forstå er rigtig svært. Derfor er det også rigtig godt, at du har skrevet herind til os.

Når du skriver i dit brev, at du faktisk aldrig har haft lyst til at bære tørklæde kommer jeg til at tænke på, om det har givet dig en fornemmelse af, at du ikke selv kunne bestemme over din egen krop? Du skriver nemlig meget præcist, at du føler dig lukket inde af en religion, som du ikke tror på. Det kan jeg rigtig godt forstå.

Som du nok allerede ved, så har vi i Danmark det, som vi kalder religionsfrihed. Loven om religionsfrihed betyder, at alle borgere har ret til dyrke Gud på den måde, som de selv ønsker det. Man kan derfor selvfølgelig også vælge at være ateist, som du selv skriver. Loven er lavet fordi, der ikke er nogen som må bestemme, hvilket forhold mennesker skal have til religion. Giver det mening, når jeg fortæller dig det?

Fordi du er under 18 år, så kan dine forældre godt bestemme, at du skal med i moskeen, men de kan ikke bestemme, hvad du tænker på mens du er der.

Til sidst i dit brev spørger du, hvordan du kan komme til at sige til dine forældre, at du ikke ønsker, at de skal bestemme hvad du skal gøre, eller hvordan du skal klæde dig. Det lyder som om, at du allerede har forsøgt at vise dem, at du ikke bryder dig om tørklædet og de alligevel pressede dig til at tage det på.

Det er rigtig modigt, at du har turde vise dine forældre, hvem du er. Jeg kan godt forstå, hvis deres reaktion gør dig usikker på, hvad du skal gøre.

Jeg kommer til at tænke på, om du kender andre, som har været din rejse igennem? Det kunne være, at du kendte en anden pige, som har haft samme oplevelser som dig og som du kunne tale med. I kunne for eksempel tale om, hvordan man snakker med sine forældre om dine ønsker. Hvad tænker du om det?

Når vi snakker med andre mennesker, kan vi blive inspireret til, hvordan vi skal håndtere og klare vores udfordringer. Andre gange oplever vi, at ‘vores tanke-rygsæk’ bliver lidt mindre tung, når andre hjælper os med at bære den.

Måske kender du allerede den forening, som hedder Etnisk Ung? Etnisk Ung er en forening der blandt andet tilbyder rådgivning og vejledning til dig, som oplever et pres udefra og familier der forsøger at kontrollere ens adfærd. Du kan læse om foreningens forskellige tilbud her og klikke dig ind på det link, som du tænker passer bedst til dig.

Husk også på, at vi altid er her. BørneTelefonen har åbent døgnet rundt og vi kan også hjælpe på andre måder, hvis du føler du har brug for det.

Det lyder eksempelvis som om, at det kan være rigtig svært at opleve andre ser ned på én, ligesom jeg også godt forstå, hvis det ikke er rart at leve med et pres fra dine forældre. Du skal vide, at vi kan hjælpe dig med at kontakte kommunen, hvis du har brug for det. Du har faktisk ret til hjælp fra kommunen, som skal lave en handlingsplan for jeres familie, så du kan få det bedre. En bisidder fra BørneTelefonen kan fortælle dig mere om det.

Jeg giver dig her et link, hvor du kan læse mere om at få en Bisidder fra Børns Vilkår . Jeg giver dig også et link til en video med Har du brug for hjælp? Få en bisidder hos Børns Vilkår. Så kan du høre lidt om, hvad det vil sige at have en bisidder fra Børns Vilkår.

Det er vigtigt at huske på, at du har ret til at bestemme over din egen krop og du har ret til selv at bestemme, hvilket forhold du ønsker til religion. Det håber jeg, at du nu ved.

Jeg håber derfor også, at du griber ud efter den hjælp du kan få til at fortælle dine forældre, at du selv ønsker at bestemme.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.

Religion og kultur Andre der hjælper

Amal Hayat

Hjælp til unge på vej ind og ud af radikalisering
Læs mere

Diskriminationslinjen

Rådgivning i forbindelse med diskrimination
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat