Brev

Hader Danmark

Hej BørneTelefonen

Jeg er en muslims pige på 14 år. Begge mine forældre kom til Danmark som teenagere. Jeg blev født her sammen med mine to yngre søskende.

Jeg er træt af at se Rasmus Paludan stå foran min blok og brænde Koranen af. Jeg er træt af at blive råbt af i Netto! “I skal ud af landet!”
Jeg er træt af at prøve og forsvare mig selv! På sociale medier, skolen OVERALT!

Jeg er bange for at gøre noget noget forkert i offentligheden, fordi jeg ved at nogle vil generalisere hele min religion og race.
Jeg er træt af at høre politikere i TV stå og fortælle om, hvordan vi aldrig vil have en plads i Danmark. Hvordan vi skal give op på vores kultur og religion for at kunne blive accepteret her.

Jeg er så træt af at blive delt op i skolen. Den måde lærerne er så specifikke når de kalder os “to sproget”. Når de siger at de “to sprogede” drenge i min klasse ligner en bande bare fordi de er samlet i en stor gruppe. Hvis danskere samlede sig i store grupper ville folk ikke have noget problem, men så snart det er drenge med mørkt hår, mørke øjne og lidt mørkere hud er det kriminalitet?

Jeg er træt af at blive set, som en slags “ekstra” Danmark prøver at finde et sted til. Jeg har flere gange set politikere diskutere om, hvor mange muslimer eller udlændinge der bør være i Danmark. Hvorfor har man behov for at have en bestemt antal for, hvor mange racer eller religioner der bør være i Danmark?

Jeg vil bare ud af Danmark! Jeg vil bare et sted hen, hvor jeg ikke skal bekymre mig om, hvor vidt de mennesker jeg omgives af er racistiske eller ej.

Hilsen den muslimske 14 årig

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Hvor er det et stærk brev, du har skrevet! Du forklarer så tydeligt, hvor svært det kan være at leve som minoritet i Danmark. Jeg er sikker på, at rigtig mange vil kunne genkende dine tanker og følelser.

I Danmark praler man ofte med, at vi er et multikulturelt land med plads til alle. Vi har religions- og ytringsfrihed, og tager imod mange flygtninge. Men virkeligheden er også, som du beskriver her. At mange oplever, at de bliver dømt og generaliseret alene pga. af deres hudfarve, religion eller kultur.

Jeg kan godt forstå, at du bliver påvirket af, at voksne mennesker – både omkring dig og i medierne – taler så fordømmende om mennesker med anden etnisk baggrund. Når man mange gange har oplevet at blive dømt på den måde, så bliver man meget bevidst om sin egen opførsel. Man kan føle, at man faktisk ikke har plads til at være sig selv. Måske kan du genkende det?

Jeg kan godt forstå, at du bliver provokeret af, at dine lærere i skolen dømmer jer elever forskelligt. Måske tænker de ikke over det, men det burde de. Det er deres ansvar, at alle elever føler sig godt tilpas, og bliver set som dem de er, og ikke som deres hudfarve, religion eller kultur.

Derfor synes jeg, at du – hvis du har mod på det – skal fortælle dine lærere, hvordan du oplever det, når de italesætter dig og andre som “tosprogede”. Måske har du en lærer, som du taler særlig godt med og har tillid til? Hvis I kan have en seriøs snak omkring problematikken, så kan det måske være med til at forandre, hvordan de italesætter eleverne fremover.

Jeg kan godt forstå, at du blive så træt af det hele, at du får lyst til at flygte fra det hele og bo i et andet land. Når jeg læser dit brev, får jeg fornemmelsen af, at du er en meget stærk og klog pige. Du kan se tingene i et større perspektiv, og du skriver ikke kun på vegne af dig selv, men af alle i din situation.

Jeg tænker derfor, om du kunne overveje at melde dig ind i elevrådet på din skole? Her ville du få mulighed for at diskutere dine holdninger og meninger om, hvordan din skole kunne gøre noget bedre for, at alle elever kan føle sig godt tilpas og blive behandlet lige. Hvad tænker du mon om den idé?

Jeg håber, at du finder en vej til at føle dig godt tilpas i Danmark. Der er brug for jer stærke unge mennesker, der har mod på at sige jeres mening og blande jer i debatten. Jeg får fornemmelsen af, at du er netop sådan en pige!

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på tlf. 116111, når det hele bliver for meget og du får lyst til at skælde ud på det hele. Vi er klar til at støtte og lytte til dig.

Jeg ønsker dig alt det bedste!

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen

Oplever du racisme eller forskelsbehandling?

Racisme er, når der bliver gjort forskel på mennesker, fx på grund af deres hudfarve eller hvor de eller deres familie kommer fra.

Nogle børn og unge fortæller, at de bliver drillet med deres hudfarve og udseende, eller at de ofte hører racistiske jokes. De får måske at vide, at det bare er for sjov. Men det er ikke altid, at det opleves sjovt for dem, som det går ud over.

Det er vigtigt, du ikke går alene med det. Racisme og forskelsbehandling er ikke okay, og du har ret til at sige fra og få hjælp fra en voksen.

Klik dig videre på siden her, og få gode råd til, hvad du kan gøre, og viden om dine rettigheder.

Du har ret til beskyttelse mod racisme

Uanset hvordan du ser ud, hvad du tror på, eller hvor du kommer fra, så har du de samme rettigheder som alle andre børn og unge.

Du har ret til at få hjælp, hvis nogen driller eller nedgør dig på grund af dit køn, udseende, seksualitet, religion, hudfarve eller andet.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat