Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Narcisisme

Hej børnetlf
Jeg er en pige på 14 år og jeg vil gerne vide lidt om narcisisme.

Jeg har overhørt min mor tale med min bonusfar om at han ser en eller anden slags for psykolog fordi han har træk på narcisime, han er ikke en vildt god bonusfar og har aldrig rigtig været det, dog er det blevet bedre efter psykolog.

Jeg kan ikke spørge mine forældre om det for så ved de at jeg har lyttede til deres samtaler. Hvis du ved hvad det er, vil du så forklare det? Syntes ikke rigtig google giver svar jeg kan forstår 100%

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tusinde tak for dit brev.

Jeg kan se, at du er kommet til at overhøre en samtale mellem din mor og din bonusfar, der efterlader dig med mange spørgsmål. Jeg ved, at mange har prøvet at være i dén situation, du beskriver.

Jeg kan se, at du er bekymret for at blive ‘afsløret’ i at have lyttet til samtalen mellem din mor og din bonus far. Men når man bor sammen, kan det være umuligt helt at undgå at overhøre andres samtaler.

I sidste ende er det også de voksnes ansvar at finde en måde at tale sammen på, som ikke kan høres af børnene.

Det vigtigt at din mor ved, at du nu går rundt med ubesvarede spørgsmål, som du gerne vil have et svar på.

Jeg kan godt forstå, at du har behov for at tale om dét, du hørte i samtalen om ’psykolog’ og ’narcissisme’. Din bonusfar har nemlig til tider har lidt problemer med at være en god far, skriver du.

Kunne det derfor være en ide at snakke med din mor først og fortælle hende, at du overhørte dem snakke sammen. Du kan fx sige “Mor, jeg overhørte dig og bonusfar snakke forleden dag om at bonusfar ser en psykolog omkring narcissisme. Jeg undrer mig faktisk over, hvad det går ud på, kan du fortælle mig lidt om det?”. Du kan starte samtalen på mange forskellige måde, dette var kun et lille eksempel.

Du kunne også sige noget i stil med:’ Det var ikke fordi jeg lyttede med vilje – men ved et tilfælde kunne jeg ikke undgå at høre, at I talte om noget med psykolog  …… nu er jeg  lidt bekymret for, at I skal tro, at jeg står og overhører jeres samtaler. Men jeg vil gerne spørge om nogle ting, som jeg har brug for svar på … kan vi tale lidt om det med psykologen?’

Jeg forstår udmærket godt du undrer dig over, hvad narcissisme betyder. Det kan nemlig være lidt svært at finde ud af.

Når man tænker narcissistisk, så tænker meget på sig selv – og mindre på andre. Man tænker selv-centreret og selv-beskuende. Alle mennesker kan nok godt genkende dét med at tænke narcissistisk. For det gør vi alle sammen. Men det bliver et problem, når man har for mange narcissistiske tanker og handlinger. Et menneske, der tænker meget narcissistisk beundrer sig selv i meget højere grad end andre mennesker.

Man kan diagnosticere for narcissisme, men det er svært, da det kræver grundige undersøgelser af læger som er eksperter inden for det område. Alle personer med en narcissistisk diagnose eller narcissistiske træk er forskellige.

Narcissistiske træk, kan som sagt være mere eller mindre fremtrædende. Selvom man har narcissistiske træk, kan man godt udvikle sig og ændre sig gennem livet, ligesom alle andre mennesker kan.

Dette er kun en meget lille del af hvad narcissisme indebærer og betyder. Derfor tænker jeg, at det ville være en god ide at snakke med din mor (og bonusfar?) omkring det.

Hvis man tænker og for længe og er alene med sine tanker, kan det på længere sig være en tung byrde at bære på.

Når jeg læser dit brev, ser jeg en pige der er utrolig nysgerrig og ønsker at lære nye ting. Det er en kæmpe styrke du både kan bruge fagligt på skolen men også i mange andre sammenhænge.

Jeg håber, du får nogle gode samtaler med dine forældre – og hvis det er svært at starte samtalen, så kan du jo ringe ind til os og ‘øve’ dig på, hvad du skal sige. Du kan også bare tale lidt mere med os om narcissisme.

Du kan altid ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du ønsker svar på noget andet.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat