Brev

Alle har den nyeste iphone.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej og tak for dit brev. Jeg kan virkelig mærke din frustration i brevet, så det er godt du skrivet herind.

I vores moderne tid kommer det hele tiden nye telefoner, computere, Ipads osv. Det er de færreste, der har råd til at købe det nyeste hele tiden. Jeg kan godt forstå du synes det er nederen at have en telefon der er ældre end de andres. Du spørger om hvorfor de andre har råd, og ikke dine forældre? Du har selv skrevet et muligt svar - fordi du skal få lov at tage på en dyr ferie i sommer i stedet. Man bliver nød til at prioritere det meste i livet da ingen har penge til alt. Det der er godt med at prioritere ferie, er at alle i familien får glæde af den.

Dine forældre har ret, hvis du meget gerne vil have en Iphone må du nok hjælpe med at spare op til den selv. Måske du kan spørge dine forældre om der er nogle huslige opgaver du kan lave derhjemme, som du kan tjene lidt på, fx støvsuge, ordne opvasken eller hjælpe med at lave mad nogle gange om ugen? Når du bliver 13 år, kan du også overveje og tale med dine forældre om du kan få et job, fx gå med aviser/reklamer, så du kan tjene lidt penge? Måske du også til din fødselsdag kan ønske dig penge, så du kan få sparet op?

Når man er 12 år betyder det meget at være som de andre og have de samme muligheder. Det overrasker mig at alle fra din klasse har en Iphone, som er en meget dyr telefon. Håber ikke du føler det går ud over dine venskaber i klassen at du ikke har den samme type telefon? Hvis det gør, tænker jeg du skal tage en snak med dine forældre/lærere, så klassen kan få en samlet snak omkring det med telefonerne. Der skal være plads til alle.

Jeg kan læse du har ældre søskende, har du mon talt med dem, om de tanker du går med? Det kan også være de har en Iphone liggende, som de ikke længere bruger, som du måske så kan få/låne, indtil du på et tidspunkt får sparet op til lige den telefon du ønsker dig? 

Held og lykke!

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

 

VH børnetelefonen  

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat