Kære pige på 12 år
Tak for dit brev. Hvor er det flot og omsorgsfuldt, at du vælger at bede om hjælp så du kan hjælpe din søsters datter. Jeg kan læse ud fra det du skriver, at du er meget bekymret og har det svært med det som din søsters datter har fortalt dig - og det kan jeg godt forstå. Din søsters datter er heldig, at hun har dig - En der lytter og som holder så meget af hende og vil hjælpe hende.
Jeg synes det er rigtig flot af din søster datter, at hun fortalte dig alt, hvad der sker i skolen. Det lyder på ingen måde rart at være blevet mobbet, og det er slet ikke ok, at de voksne ikke gør noget for at hjælpe eller stoppe det. Det er godt at i så hvad der skete, så hun ikke går med det alene. For det kan være rigtig svært at bede om hjælp, fordi man er bange for at det så bliver værre.
Mon din søster og din mor ved, hvad hun fortalte til dig? Hvis de ikke ved det, så er det vigtigt at du også fortæller det til dem, for at kunne hjælpe med at stoppe mobningen.
Det står i loven, at lærerne og skolelederen har pligt og ansvaret for, at alle børn får en tryg og glad skolegang. Derfor vil det være godt, at din søster snakker med skolelederen og klasselæreren, og fortæller hvad der sker, så de kan hjælpe med at få stoppet mobningen.
På alle skoler er det noget, der hedder AKT-lærer og de skal hjælpe klasser, hvor der er mobning eller hvis klassen ikke fungerer så godt. Så klassen bliver tryg at være i igen. De der slår og sparker, skal stoppes omgående, det er der ingen voksne der bare skal stå og se på - det er ikke slet ikke ok! Derfor er det også vigtig at fortælle, hvad der foregår. For nogle gange, så tror man de voksne ved, hvad der foregår, men måske ser de det ikke alligevel?
Jeg håber snart, du får snakket med din søster om det der sker med hendes datter i skole.
Din søster eller mor er også velkommen til at ringe til vores ForældreTelefon på 35 55 55 57, eller skrive til os på vores hjemmeside for forældre og voksne: http://www.bornsvilkar.dk/Raadgivning/ForaeldreTelefonen.aspx
Alle børn og unge fortjener og har ret til at være glade og trives i skolen, også udenfor skolen. Hvor er det godt, at du vil hjælpe - husk du også er meget velkommen til at ringe eller sms'e med os på 116111.
Det er også vigtig huske, at det er de voksnes ansvar, at din søsters datter får det godt igen. Det du kan hjælpe med, ved at fortælle eller skrive til de voksne, hvad du så og hun fortalte til dig. Du har været rigtig god til at beskrive det for mig.
Mange tanker til dig og pas rigtig godt på dig selv.
BørneTelefonen