Brev

Selmord

Hej

jeg er en pige på 11

alle mine venner driller mig og siger jeg lugter og at de vil slå mig

nu har jeg haft selmordstanker tanker i 1 år da det ikke er sjovt

og de fryser mig ude af alle fælles aktiviteter og da jeg ik har nogen at være sammen med

og begge mine min forældre ryger og folk siger jeg lugter af røg

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år 

Mange tak for dit brev. Hvor er det flot, at du skriver og beder om hjælp, for når man er 11 år, skal man ikke gå med selvmordstanker. Du fortjener at have det godt og være glad for livet. 

Derfor er det også vigtigt, at man har det godt i skolen. Det lyder som om, at stemningen i din klasse slet ikke er god, når dine klassekammerater driller dig sådan. Har dine forældre eller din lærer mon lagt mærke til, at det er sådan? Og har du talt med dem om, at du har selvmordstanker, fordi de andre driller dig og fryser dig ude.

Hvis ikke du har talt med dem endnu – har du så mod på at fortælle dem, hvordan du har det? Måske er der en anden voksen, du hellere vil tale med… en fra SFOén eller en venindes mor?

Uanset hvad, er det dog vigtigt, at din lærer får besked om, at du bliver drillet, så han/hun kan stoppe det. Derfor kunne du måske vise din lærer dit brev og mit svar? 

Du skal også vide, at når der er mobning i en klasse, så er det hele klasse, der er noget galt med. Ikke den der bliver mobbet. Hvis din lærer mangler ideer til, hvordan man stopper mobningen i din klasse, så er det en mulighed at han/hun ringer herind til Børns Vilkårs FagTelefon 35555558.

Du skriver, at folk siger, at du lugter af røg. Har du fortalt dine forældre, at du bliver drillet med, at du lugter af røg? Måske kan du, sammen med dine forældre, finde en måde at undgå, at dit tøj kommer til at lugte af røg derhjemme. Ville det være en mulighed for dig at snakke med dem om det? 

De kærligste knus og kram

BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat