Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mobberi I Klassen

Hej.

Jeg er en pige på 12 år som har problemer i skolen. Det her bliver nok svært at forstå og svært at læse. Det hele startede i femte klasse.

I femte klasse begyndte pigerne at lave grupper altså jeg var sammen med min(e) ven(ner) og de andre piger var delt op i deres grupper. I starten havde mig og min ven(ner) det fint sammen jeg var sammen med nogen af deres venner fra klassen og det gik jo fint.

Så hen af femte gled jeg fra de to andre som jeg gik med. Lad os kalde dem j. og V. Så jeg blev det tredje hjul jeg gik altid bagved og folk begyndte at være efter mig med øgenavne (de havde været igang i de tidligere klasser men nu begyndte det sådan virkelig at være voldsomt) som f.eks. Fede svin, klamme so, møgkælling, f*sse fjæs, p*k hoved og mange andre jeg ikke kan huske og mit liv gik fra hinanden. I femte var jeg også meget følsom og var ikke god til fagene.

Et halvt år efter gled J. fra V. (som er en anden lang historie) og hun gik tilbage til mig jeg blev jo rigtig glad og mit liv var bare meget bedre. Efter et stykke tid kom der så en anden pige med som hed… S. S. og V. havde gået sammen tidligere og V. var gået sammen med de mere populære. Mig og S. passede rigtig godt sammen og vi kom lidt til at lave J. til det tredje hjul. Mig og S. sov sammen og alt det der.

På et tidspunkt blev mig og S. uvenner og jeg kom tilbage til j. og vi blev enige om at S. skulle ud af vores gruppe. Og derefter var S. gået til de populære og hun fortalte hvor onde mig og J. havde været. Alle de populære gik derefter efter os. Og helvedet begyndte igen. Drengene kom med denne gang og gik totalt amok på mig jeg blev slået kaldt øgenavne og jeg havde mest lyst til at dø. Men mig og j. blev sammen vi fik et tæt forhold.

Senere kom sommerferien. Efter sommerferien var alt neutralt ingen var efter mig og j. og S. kom kravlende tilbage

i starten af sjette klasse legede vi nede i en kælder hvor der var en pedel (det næste der sker er lidt ude for historien men har stadig brug for et lille råd, kan ikke huske om det var i sjette eller femte) vi havde været der mange gange og det var der alle pigerne far klassen samlede sig.

En dag skulle vi lege en mørke leg nede i kælderen hvor pedelen altid skræmmede os da lyset så blev slukket kom pedellen bagfra og forskrækkede mig. Han tog mig omkring maven og holdte mig tæt ind til sig (alt for tæt) han kørte derefter armene langsomt op mod mit bryst og tog hænderne fast om mig. Altså han ragede på mig i en kælder med andre piger (i puberteten) i mørket!

Det er sket før ved j. hvor at han har taget hans hånd ned under hendes jakke, hun tog den op flere gange men han blev ved han har taget på s. røv og andre piger fra min klasse (vi er ikke der nede længere) det er blevet snakket igennem med skolen men ingen har gjordt noget rigtig ved skal jeg bringe det op til noget eller skal jeg lade vær? Det er lang tid siden men det er stadig et ar i sindet.

Tilbage til historien S. kom ikke ind i vores gruppe men vi blev venner igen imens skete der en masse ikke så vigtige ting som jeg ikke behøves at sætte mig ind i.

Nu kommer det jeg faktisk vil sige.

Så jeg er stadig i sjette klasse snart 7. Og lad mig bare sige det sådan der er meget pige finder i klassen. Mig J. S. og V. er en lille gruppe som bliver hakket på af de andre piger (de populære) fordi vi er anderledes (drengene gør det også) de vil altid sætte os i dårligt lys og dem selv i spotlight. vi kan næsten ikke gøre noget uden at det er en fejl som vi skal tænke på resten af vores liv.

Idag har været en hård dag siden at hele klassen har været imod uden at gøre noget det der skete var bare at jeg havde købt en mobil af en af de andre piger da vi var gode venner og på en eller anden måde var fotodeling på og hun havde fået nogle billeder på en eller anden måde så hun begyndte at græde fordi at hun troede at vi havde taget hendes mobil og taget billeder af mig.

Hun havde sagt at hun ikke ville have billeder af mit grimme ansigt og min grimme krop (ingen nøgenbilleder) på hendes telefon efter det sagde hele klassen at mig og J. lignede f*sser og vi lugtede af klam ko og at vores ansigter var en klam kolort.

Her på det sidste har alle været imod os og jeg ved bare ikke hvad jeg skal stille op jeg har fortalt det til to tre af mine lærere og har meget svært ved bare at lade det gå igennem det ene øre og komme ud af det andet som alle siger at vi skal

jeg føler at jeg har depression.

Drengene kalder S. og V. og mig for grimme ting og de kalder os noget nyt vær dag. Jeg har ikke lyst til at komme i skole jeg har bare lyst til at være derhjemme og da min hund skulle aflives blev det ikke bedre

vi har fået en ny hund men savner meget den gamle der er så meget mere at skrive men det er nok ved at blive træls jeg har brug for noget guidens

Med venlig hilsen
Mig (og min gruppe sådan da)

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej Du

Jeg kan sagtens forstå, at du ikke har lyst til, at gå i skole og gerne bare vil være hjemme med din hund. Der er jo ingen, som bryder sig om, at blive kaldt grimme ting hver dag og bare lade som ingenting. 
Du har derfor helt ret i, at det ikke bare skal glide ind af det ene øre og ud af det andet. Det skal stoppe! Du og dine veninder skal have hjælp af nogle voksne.

Jeg syntes, at du skal tale med dine forældre om det. Og få dem til, at holde et møde med dine lærere. Så der kan laves en plan for, hvordan det her stoppes. 

Det lyder nemlig som om, der er kommet en kultur i din klasse, hvor det er okay at være onde ved hinanden og sige grimme ting. Det er faktisk en del af din klasselæreres opgave, at sørge for at sådan en kultur ændres. Så alle i klassen trives. Og der kommer en god tone og et godt kammeratskab. AKT-læreren på din skole vil også kunne hjælpe. Hvis din lærer har brug for ideer og gode råd, kan han eller hun også kontakte Børns Vilkårs skoletjeneste – de er vant til, at lave trivselsforløb med skoleklasser.

At skifte veninder og danne nye grupperinger er en naturlig del af det at blive større. Dem, man før hang mest ud sammen med, interesserer sig måske pludselig for nogle andre ting end en selv og omvendt. I en periode skifter man lidt rundt imellem kammerater alt efter interesse. Og måske finder man sammen med bedsteveninden igen, eller man får en ny bedsteveninde.

Det kan godt opleves som en rigtig svær periode, og man kan føle, at man mister alt det, man kender. Det er der mange piger i din alder, som oplever. Men hvis der er en god kultur i klassen, så kommer man fint igennem det – og bliver nogle erfaringer og oplevelser rigere. Det er derfor vigtigt, at I alle får noget hjælp i klassen. 

Det, du skriver om jeres oplevelser med pedellen i kælderen, er slet ikke i orden. Når man oplever noget grænseoverskridende kan det godt sidde i én bagefter. Det er ikke noget, man lige ryster af sig. Derfor vil jeg opfordre dig til også at tale med dine forældre om det. Selvom det er blevet snakket igennem med skolen, så fylder det jo stadigvæk indeni dig. Og det kan jeg godt forstå. Derfor er det vigtigt, at du får talt med en voksen om det. 

Jeg må sige, at du har været igennem meget. Og det kan nogle gange føles som at bestige et bjerg som ikke stopper. Du har gjort dig mange fine tanker og overvejelser omkring din situation. Og jeg kan mærke en styrke i dit brev og en vilje til at få ændret på det, der ikke fungerer. Det er godt. Hold fast i det. 

Mange tanker fra Børnetelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat