Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

LÆSP! – Hvordan kommer jeg af med det?

Brevet er anonymiseret af BørneTelefonen.

Jammen hejsa,

Jeg har en enerm stor interesse for at spille skuespil. Der er bare et problem, som jeg ikke kan komme uden om – jeg læsper. Jeg har prøvet alverdens ting.

Jeg har overvejet om jeg skulle tage til lægen med det, men har endu ikke gjort det da jeg er bange for at han vil læne sig tilbage og grine. Jeg har tit undret mig, over hvordan jeg stopper med at læspe, og endu mere om hvorfor jeg egentlig læsper.

At spille skuespil er det eneste i hele verden jeg føler mig go’ til, og det eneste sted hvor folk tager mig seriøst.

Men der er så, ufatteligt mange mennesker, der ikke kan tage mig seriøs – når/fordi jeg læsper.

Så nu spørger jeg til råds, hvordan kommer jeg af med det? Og er det overhovedet muligt, at komme af med?? Håber VIRKELIG at nogen kan hjælpe mig!

– På forhånd tusinde tak! 😉

Dreng, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 17 årige dreng.

Hvor er det bare fantastisk at høre at du har fundet noget som gør dig glad og som giver dig selvtillid.

Når man læsper så skyldes det oftest at man fører tungespidsen for langt frem over tænderne når man taler. Hos nogle få personer kan det dog også skyldes at de har et kort tungebånd. Tungebåndet sidder under tungen. Jeg syntes derfor, at det er en rigtig god idé at gå op til din egen læge og fortælle om problemet. Din egen læge kan undersøge din tunge og se om din læspen skyldes et for kort tungebånd.

Hvis dit tungebånd er helt normalt, så vil jeg anbefale dig at kontakte en talepædagog. En talepædagog kan hjælpe dig med at lære at bruge tungen rigtigt, når du taler og rapper og på den måde hjælpe dig med din læspen.

Jeg håber at du fortsætter med at spille skuespil, når det gør dig glad.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat