Brev

Hej Børnetelefon

Jeg er en pige på 12 år jeg bliver hverdag mobbet på min skole.

Jeg har hverdag ondt i maven og ved ikke hvad jeg skal gøre.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej

Tak for dit brev

Hvor er det trist at høre, at du bliver mobbet hver dag på din skole. Og at det giver dig ondt i maven. Sådan skal det ikke være at gå i skole. Jeg vil starte med at fortælle dig, at det er godt gået, at du har skrevet til os. Det betyder, at du er handlekraftig, og at du vil ændre på din situation.

Jeg kan godt forstå, hvis du bliver i tvivl om, hvad du skal gøre ved mobningen. Jeg ved fra andre børn, der bliver mobbet, at man kan være rigtig skamfuld og flov over mobningen. Det er som om, man lidt kommer til at at tro, at man ikke er noget værd. Men, du skal ikke skamme dig. Du gør ikke noget forkert. Og du er noget værd. Det er din klasse, den er gal med. Faktisk er det sådan, at når der er mobning i en klasse, så skyldes det, at børnene er utrygge og ikke ved, hvordan de passer på hinanden. Mobningen handler altså ikke om dig. Men om din klasse.

Jeg ved ikke, om du har hørt om det. Men på alle skoler i Danmark findes der det, som hedder en anti-mobbestrategi. Det betyder at skolen skal hjælpe, hvis en eller flere elever bliver udsat for mobning. Du kan tale med din lærer, som skal hjælpe dig. Og  ellers kan du henvende dig til skolelederen. Det er nok nemmest at gøre sammen med dine forældre.

Det er skolens pligt at hjælpe en elev, der ikke har det godt på skolen. Skolen skal også altid gøre noget, hvis de ved, at der er mobning. Din skole skal have en plan for, hvordan de stopper mobning.

Jeg tænker på, om du allerede har snakket med dine forældre eller nogle venner om det? Grunden til at jeg spørger er at det kan være rart at have en med, hvis man skal fortælle det til sin lærer.

Hvis du har sagt til en voksen på skolen, at du bliver mobbet, og de ikke har gjort noget for at hjælpe dig, så kan du klage. Måske kan du få dine forældre eller en anden voksen til at hjælpe dig? Du kan starte med at klage til skolelederen.

Hvis du oplever, at der stadig ikke sker noget, efter at du har klaget til skolelederen, så kan du klage til Den nationale klageinstans mod mobning. Du kan finde hjælp til at klage her: https://www.bornetelefonen.dk/klage

Du skal vide at du også altid er velkommen til at ringe til Børnetelefonen 116 111 hvis du har brug for det. Der er åbent fra 9-02 alle dage. Jeg synes også, at du skal læse mere om mobning på BørneTelefonenes hjemmeside. Der er flere gode råd. Måske kan du kigge på siden sammen med dine forældre?

Jeg ønsker dig alt det bedste

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat