Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er jeg dum?

Hej BB!

Mange fra min klasse eller mange drenge kalder mig rigtig tit dum og jeg ikke ved noget jeg har fortalt min far det men han virker meget sur når jeg fortæller det og det bryderjeg mig ikke om og jeg kan ikke snakke med min mor da hun desværre er død :'(

jeg har også fortalt en lærer det men der er bare ikke gjort noget ved det og jeg vil gerne have at det stopper men efter min mor døde har jeg mistet en del selvtillid og kan ikke sige fra over for dem fordi jeg er bange for at de bliver sure på mig hvilket jeg ved de ikke gør men alligevel kan jeg bare ikke sige frs hvad skal jeg gøre?

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år, tak for dit brev med overskriften "Er jeg dum?"

Det er da ubehageligt for dig, at mange fra din klasse kalder dig dum og uvidende. Måske har du andre interesser end dem, men det berettiger dem da ikke til at sige, at det er dig, der er forkert. For det er på ingen måde dig, der har gjort noget forkert! Det er den slags mobberi, der skal stoppes, så du - og din far - må snakke med din lærer om, hvad der kan gøres for at skabe en bedre stemning i klasse, uden mobberi.

Det er dine læreres ansvar, at der er en god stemning i klassen, og at der ikke foregår mobning. Hvis lærerne ikke har opdaget, at det foregår, kan det være en god ide at prøve at snakke med den lærer, man har mest tillid til. Prøv om du kan finde et tidspunkt, hvor der ikke foregår alt muligt andet omkring jer, så din lærer har tid til at sidde lidt sammen med dig og lytte til, hvad du fortæller. Måske kan det hjælpe at vise det brev, du har sendt til os, hvis det er lettere at forklare på den måde? Så skal din lærer gøre noget ved det og få det stoppet, for det er ikke kun lærerens ansvar at lære dig at skrive, regne osv - det er også lærerens ansvar, at alle har det godt i klassen, og at der er plads til alle. Vil du kunne tage sådan en snak med din lærer?

Noget andet er, som du selv er inde på, at din mors død bl.a. har medført, at du har mistet en del selvtillid - og derfor nok er blevet mere sårbar. Det gælder måske også for din far, siden han, som du siger, bliver sur, når du fortæller ham om dine problemer.

Nu har du jo ikke skrevet noget om, hvornår eller hvordan din mor er død, men nogle gange har man brug for at kunne tale med nogen om, hvordan man har det, efter at en af ens forældre er død. Det samme kunne være tilfældet for din far. Så måske kunne det være en god ide for dig at snakke med en rådgiver fra BørneTelefonen og fortælle noget mere om, hvordan du har haft det efter din mors død. Måske kunne det også være en ide, om din far fik en snak med en fra ForældreTelefonen?

Men nu ved jeg jo ikke, om I har fået nogen støtte tidligere? Hvis det er svært for dig at snakke med din far om de her ting, kunne du måske som en begyndelse vise ham dette brev?

Nummeret til BørneTelefonen er 116 111 - du kan både ringe og SMS'e til de søde rådgivere.

ForældreTelefonens nummer er 35 55 55 57, hvis din far har lyst til at snakke med en rådgiver om, hvordan han bedst kan hjælpe dig, så du får det bedre i skolen.

Mange hilsener

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat