Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

menstruation

Hej

Jeg fik min første menstruation for 2 år siden, og har altid været virkelig krafig altså så kraftig at jeg bliver nødt til at gå på toilet for at skifte bind hver halve time, jeg bruger natbind om dagen men jeg bløder stadig igennem på en halv time..

Den er også virkelig uregelmæssig, der kan gå fra alt mellem 1 måned til et halvt år mellem mine menstruationer.. og min menstruation er ofte også virkelig lang, for det meste bløder jeg 3 uger i træk…

Og jeg ved godt det her er ulækkert men jeg har også sådan nogen underlige store klumper i min menstruation, det er virkelig ulækkert…

når jeg høre mine veninder snakke om deres menstruation så lyder den bare slet ikke som min..

hvad kan jeg gøre for at få en mere normal menstruation, som ikke ødelægger min hverdag

hilsen mig

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Du skriver, at du gerne vil have en menstruation, som er mere normal, og som ikke ødelægger din hverdag. Sådan som du beskriver din menstruation, kan jeg godt forstå, at den kan være generende for dig, og at du kunne ønske dig en mere normal menstruation.

Piger/kvinders menstruation kan variere meget fra person til person, og selvom det almindeligste for de fleste piger/kvinder er en regelmæssig blødning, så er der dog en del piger/kvinder, der blødere sjældnere.
I begyndelsen (i puberteten) og ved slutningen (op mod overgangsalderen) oplever mange, at blødningerne er sjældne og uregelmæssige, selv om styrken kan være kraftig. Det behøver ikke at betyde noget, men det kan være irriterende, og det er ikke rart slet ikke at vide, hvornår menstruationen kommer.

Når jeg læser dit brev, kommer jeg til at tænke på, om du mon har besøgt din læge og fortalt ham/hende om din menstruation? Når nu det er til gene for dig, at blødningerne kommer sjældent og uregelmæssigt, og uregelmæssigheden varer ved i halve år, synes jeg, du skal kontakte din læge med henblik på en vurdering. En enkel undersøgelse hos lægen, med underlivsundersøgelse, vil som regel kunne afklare årsagen til uregelmæssig og kraftig menstruation.

Det kan også være, at du har mere lyst til at starte med at besøge sundhedsplejersken på din skole, og tale med hende om, hvilke muligheder du har, for at få en nemmere hverdag med din menstruation.

I hvert fald tænker jeg, at det er vigtigt, at du får talt med en voksen omkring din menstruation. Måske du kan tale med din mor om de tanker, du har skrevet til os i brevet? Du kunne eventuelt vise hende dette brev? Hvis ikke du har lyst til at fortælle det til din mor, kan du også vælge at fortælle det til en anden voksen, som du stoler på eller måske en veninde.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat