Kan ikke græde når jeg er alene

Kære pige på 15 år

Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det og forvirret over din egen måde at reagere på. Jeg vil forsøge at give dig noget at tænke videre over og forhåbentlig også nogle ord, som kan berolige dig.

Jeg synes ikke, at du lyder spor mærkelig. Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du er en eftertænksom pige, som er i gang med at finde ud af, hvem du er, og hvem du gerne vil være i fremtiden. Det er en proces som fortsætter hele livet, men som for mange er mest intens netop i din alder, fordi der sker en stor udvikling af hjernen og kroppen.

Du er i gang med dels at finde ud af, hvordan du oplever dig selv indefra, og hvordan andre oplever dig. Det kan være meget forvirrende og skræmmende, hvis man ikke føler at de to ting passer sammen.

Det er hårdt for alle mennesker at blive bedømt af andre – også selvom mange måske er gode til at skjule det. At få skældud er ubehageligt. Så det kan jeg virkelig godt forstå, at du reagerer på.

Hvis man samtidig er i tvivl om, hvem man egentlig ønsker at være, så kan den ydre bedømmelse føles overvældende og til tider skræmmende. Det hele kan blive for meget. Man kan komme til at længes sådan efter noget ro og en følelse af selvsikkerhed.

Jeg kan derfor sagtens forstå, at det gav dig lyst til at græde, da de sagde på dit arbejde, at du burde se at blive mere udadvendt. Det var ret hårdt sagt, synes jeg. Det er slet ikke spor let at “blive mere udadvendt”, hvis man fx er en mere indadvendt person. Det var hårdt sagt, fordi det ikke er op til andre at bestemme, hvordan din personlighed skal være. De burde i stedet have nøjedes med for eksempel at sige, at de gerne ville have, at du prøvede at sige lidt mere.

Handlinger kan man styre og man kan øve sig i for eksempel at sige mere i nogle sammenhænge. Men man har ret til sin personlighed. Nogle mennesker får energi af at være sammen med andre og tale meget. Andre mennesker har det anderledes og opbruger deres energi, når de er sammen med andre. De har brug for alenetid og pauser til at lade op for at de kan have det godt. Nogle ligger et sted midtimellem og kan genkende begge dele. Giver det mon mening for dig?

Jeg kan godt forstå, at det virker underligt, at andre beskriver, at de bedst kan græde alene, og at du har det anderledes. Men jeg tror, at gråd kan være en meget svær ting at styre. Trangen til at græde kan opstå pludseligt, og den kan være svær at styre eller forberede sig på. Den kommer fra vores følelser og ikke fra fornuften. Og nogle gange kan fornuften ikke bestemme over gråden og for eksempel give den ordre om kun at komme på bestemte tidspunkter. Nogle gange tager vores følelser bare kontrollen over os.

Som jeg skrev tidligere, så er din krop og din hjerne under kæmpe udvikling. Derfor kan følelserne godt virke både overvældende og ubelejlige, og det er meget almindeligt som teenager at opleve, at trangen til at græde pludselig kommer i alle mulige og umulige situationer. Det gør dig ikke underlig.

Og det er også helt okay, at du ikke altid kan forklare, hvorfor du får trang til at græde. Jeg tænker, at det bedste du kan gøre, er at prøve at acceptere gråden og sige det, som det er til dem omkring dig: “Lige nu har jeg bare brug for at græde – det kan jeg mærke. Men jeg kan ikke sige hvorfor, for lige nu ved jeg det ikke.”

For at opsummere, så synes jeg ikke, at du skal gøre så meget. I første omgang, synes jeg, at du skal acceptere, at du ikke altid kan styre trangen til at græde. Derefter kan du eventuelt øve dig på at sige det højt til andre, at du har brug for at græde uden at kunne forklare hvorfor. Du kan for eksempel øve dig foran spejlet, så du har et par sætninger klar, når trangen til at græde kommer næste gang.

Derefter kan du blot tænke lidt over det, som jeg har skrevet. Er der mon noget af det, som er værd at tænke videre over? Har du for eksempel brug for alenetid efter at have været sammen med andre mennesker?

Jeg synes, at det var rigtig fint, at du skrev dit brev til os. Du er rigtig god til at skrive og forklare, hvad du tænker og føler. Måske kan du også have glæde af at skrive dagbog? Det kan også være en måde at få afløb for sine følelser på.

Hvis du får brug for at tale eller skrive med nogen igen, så er du altid velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen på 116111. Vi har også chat og sms.

Kærlig hilsen BørneTelefonen