Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hængebryster

Hej BørneTelefonen

Jeg har mega meget hænge bryster, altså rigtigt meget!
Hvis jeg løfter dem op kan de to bryst vorter røre hindanden…

Hvis jeg har en bh på og læner mig forover så falder de ud af bh’en i midten og så skal jeg sætte den på plads når jeg har rejst mig og det samme gælder når jeg ligger ned.
Også hvis jeg har bh på så gaber bh’en sådan i toppen ikke fordi at den er for stor men fordi at mit bryst er helt fladt i toppen og så kommer alt fyldet hvis man kan sige det sådan. Så det er også rigtigt grimt når jeg har en helt almindelig trøje eller tshirt på.
Hvis bh’en skal sidde nogenlunde så skal stropperne stramme så meget at det går ondt i skuldrene.

Det irettesat mig hele tiden, når vi skal klæde om til idræt skal jeg gemme mig og jeg går ikke i bad med de andre da jeg ikke vil have at de skal se mine hænge bryster og fordi at de også er virkelig grimme: altså mine brystvorter er kæmpe og flyder nærmest ud i resten af brystet og så sidder brystvorterne bare helt nede i bunden af brystet og ikke i midten.

Det er næsten udueligt at finde en sportsbh der kan holde dem uden at den bare strammer helt vildt.
Hvis jeg så finder en så rykker mine bryster sig helt ind på midten og røre hindanden hvilket både er ubehageligt og grimt.

Sidst men ikke mindst er det også nærmest umuligt at finde en bikinitop som kan holde dem og hvor de ikke falder ud og hvor man kan se at de hænger helt vildt.

Det er så mega træls og jeg tænker på det døgnet rundt når det heletiden irritere mig.

Hvad skal og hvad kan jeg gøre?
Det virker helt håbløst!

– pige som er meget ked af sine bryster!

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige pige

Mange tak for dit brev, hvor du er virkelig god til at beskrive, hvordan du har det med dine bryster og hvad det gør ved dig rent psykisk. Så det er meget modigt og sejt, at du skriver ind til os på BørneTelefonen.

Jeg kan godt forstå, at man kan være usikker på sin krop og især bryster kan fylde rigtig meget hos unge piger, da der sker en masse hormonelt med kroppen i din alder. Man kan føle sig ekstremt usikker og ked af det, og ens tanker kan gå hen og blive ens værste fjende, hvis det får lov at fylde for meget i hverdagen.

Du skriver, at du er ked af dine brystvorter, dine bryster er fladere i toppen end i bunden og det er umuligt at finde en bikinitop der kan holde dem. Jeg ved fra rigtig mange unge piger, der er meget ked af deres små bryster og brystvorter at de ikke kan finde nogle bikinier, de kan udfylde. Nogle viser, de er kede af det, hvor andre skjuler deres usikkerheder.

Heldigvis findes der butikker som laver bikinitoppe til din kropstype. Mon du har besøgt butikker såsom Change, Triumph osv.? De har mange forskellige størrelser og er eksperter i kvinders bh-størrelser, og hvad der ser pænest ud. De har set tusindvis af forskellige former for bryststørrelser, former osv. Måske de kan give dig et råd med på vejen?

Måske du har hørt det før, men det bedste du kan gøre, er at lære at elske dig selv for den du er. I stedet for at fokusere på dine bryster, kan du måske vende dine tanker og fokuser på det du er glad for ved dig selv. Måske du har nogle pæne arme, læber, kindben, tænder osv.?

Hvis du slet ikke kan finde noget pænt at sige om dig selv, kan du dreje den hen på og sig tak for alt det din krop gør for dig. Du er sund og stærk og den bærer dig igennem livet. Det er ikke alle der har det privilegie, hvorfor det tit sker mange, tager det for givet. Men det er ikke en selvfølge.

Jeg vil fortælle dig, at vi alle har noget vi bryder os mindre om ved os selv. Det kan være en god idé, at tænker over hvor meget man giver sig selv “lov” til at lade det fylde oppe i hovedet.

Faktisk peger flere forskere på, at jo sødere vi snakker til os selv, jo mere kan man til sidst overbevise sig selv om det er sandheden. Det samme gælder den anden vej rundt. Så måske du kan lave et forsøg med dig selv, hvor du i en periode kun må sige søde ting om dig selv?

En god idé er at stå foran et spejl uden bh og kig på dine bryster. Fortæl dig selv, du er god nok som du er og vi alle er ikke perfekte. Det kan virke fjollet til at starte med, men jo mere du øver dig, jo mere naturligt vil det til sidst være for dig. Du synes det hele virker håbløst, så måske du kan give det et skud?

Hvis det stadig ikke virker, så tænker jeg at det er vigtigt at du rækker ud efter hjælp blandt nogle omkring dig. Mange synes, at det kan virke helt håbløst, og det lyder også som om, at tankerne omkring dine bryster fylder rigtig meget. Så meget, at det er svært for dig at bade med de andre piger og du derfor gemmer dig, når I skal bade. Du skriver også, at du tænker på det hele tiden.

For nogle bliver tankerne desværre så tunge, at de bliver forhindret i at leve et godt liv. Jeg hører også fra andre, at de stopper med at gøre helt almindelige ting som at gå til fritidsaktiviteter, gå i det tøj de vil og undgår at bade med andre.

Har man det sådan, så kan det være en stor hjælp at tale med psykolog om det. Det er ikke sikkert, at det er den rigtige løsning for dig, men jeg ved fra andre, at det kan være rigtig rart at tale med en professionel, der kan hjælpe med at begrænse tankerne.

Hvis det lyder lidt skræmmende, kan du måske starte med at fortælle det til dine forældre eller måske en anden, der kan hjælpe dig. Det er nemlig rigtig vigtigt, at du finder en god løsning, så der også kan komme plads til andre gode ting i dine tanker.

Selvom du måske ikke tænker det sådan, så ser jeg også et stort håb i dit brev. Det, at du rækker ud, betyder netop, at du gerne vil leve et liv, hvor brysterne ikke fylder helt så meget og du kan leve mere frit.

Selvom ingen af os to endnu ved, hvad løsningen bliver, så tror jeg på, at dit vigtigste redskab er, at du ikke giver op. Du rækker ud, selvom det føles håbløst – og derfor tror jeg også, at du med tiden vil finde en måde at få det bedre med dine bryster.

Det kan måske være ved at øve dig på selvkærlighed, nye BH’er eller ved at have nogle gode samtaler med en psykolog.

Du er altid meget velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen og talt tingene igennem med en voksen. Ring på 116111 og vi er klar til at lytte og komme med flere råd til, hvad du kan gøre.

Jeg ønsker dig held og lykke med det hele. Hav en dejlig sommer og pas godt på dig selv.

Kærlig Hilsen
BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat