Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bad efter idræt

Hej børnetelefon.
Før sommerferien gik jeg ikke i bad efter idræt. Nogen piger fra min klasse havde sagt til vores lærer at mig og 3 – 4 andre ikke gik i bad til idræt. Derfor havde vi fået rigtig meget skæld ud og skulle bruge vores frikvarter på at gå hjem og hente et håndklæde for så at tage et bad på skolen.

Det gjorde os ret kede af det hvilket kom ud på en sur måde. Vi følte os ydmyget over at vores lærer skulle blandes ind i det. Og jeg ville ønske at de havde snakket med os om det først i stedet for at gå til en lærer med det.

De kunne have spurgt os hvorfor, da det jo har intet med dem at gøre. Det havde kun noget med Os selv at gøre.

Personligt synes jeg selv at det var meget grænseoverskridende at skulle gå i bad foran en helt ny klasse. Men efter den episode fik jeg lavet en aftale med min lærer om at jeg ikke behøvet at gå i bad fordi jeg havde træning 50 minutter efter skole.

Vi begyndte nemlig kun at have idræt en gang om ugen sidst på dagen det sidste halve år. Men nu her efter ferien skal vi have idræt midt på dagen, og jeg bliver nemlig nød til at gå i bad.

Man kan også vælge at bade derhjemme men det har jeg ikke tænkt mig. Jeg ved at selvom jeg synes det er mega grænseoverskridende så skal jeg bare huske på at det synes det andre nok også og at det er helt naturligt. Og jeg tror at det bliver nemmere og nemmere og at man måske får et tættere forhold til pigerne i min klasse, selvom jeg stadig er lidt såret og den anden episode.

Men min spørgsmål er om det er okay at tage et kort bad med håndklædet dækket over sig bag på og så bare lige skylde sig? Måske bare den første gang.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige pige

Hvor er det godt du skriver. Det er altid godt at dele, når der er noget, man går og spekulerer på. Jeg kan godt forstå, at det ikke var en rar situation, som du og dine veninder blev sat i. Som du selv er inde på, kunne det måske godt være løst på en anden måde. Men det lyder også som om, at du er på vej videre fra den episode.

Der er mange børn og unge, som synes, at det kan være grænseoverskridende at skulle bade foran deres skolekammerater. Det handler ofte om, at man ikke bryder sig om at stå nøgen foran de andre. Derfor tror jeg også, at mange af de andre piger fra din klasse, kan have det på samme måde. Måske det kan være godt at huske på, når man selv bliver ramt af ubehaget.

Men det er også lidt ærgerligt at det er sådan. For det er med til at skabe usikkerhed i mellem jer.

Det er rigtig vigtigt for mig at sige, at alle mennesker har forskellige kroppe. Derfor kan det faktisk være en rigtig god læring i at bade sammen. Når man bader sammen, bliver man opmærksom på, at ikke én krop er ens. Der findes ikke én “perfekt” krop.

Når det er svært at bade sammen med de andre, handler det ofte om, at man er usikker på sin krop og sit udseende. På BørneTelefonen modtager vi rigtig mange breve fra børn og unge, som er usikre på deres krop. Det fortæller jeg dig, så du bliver klar over, at du ikke er alene.

Jeg tænker måske, at det kan blive en smule besværligt at bade med håndklædet foran. Måske det også kan være med til at gøre det sværere for dig og de andre piger, hvis du “gemmer” dig. Kan du følge mig i den tankegang?

Mit forslag vil være, at du enten skynder dig ud under bruseren som en af de første eller gør dig lidt langsom, så du ikke behøver at stå derude, hvor der er allerflest i bad. Måske det, de første gange, kan være med til at give dig en god oplevelse, så du med tiden ikke bruger energi og krudt på at tænke mere over det.

Når man bader til idræt, behøver det ikke være de længste bade. Det handler om, at man lige bliver sæbet ind og skyllet ren, så sveden er væk.

Måske en tur i svømmehallen kunne være en god idé inden skolestart. Her kan du øve dig på det at være nøgen foran andre mennesker.

Det er vigtigt at blive tilpas i sin krop. På BørneTelefonen har vi lavet en temaside om kroppen. Her kan man blandt andet finde et par selvværdsøvelser. Måske du kunne have lyst til at prøve dem? Du kan finde dem her.

Jeg håber, du kan bruge mit svar!

Hvis du får brug for flere råd eller anden form for vejledning, så skal du vide, at du altid kan skrive igen eller ringe til os på BørneTelefonen. Du kan ringe på 116111 hele døgnet.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat