Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kan jeg være gravid?

Hej!

Jeg er 14. Og det her er nok et meget dumt spørgsmål for det syntes jeg selv men da jeg har en stor fantasi kan jeg ikke lade vær med at undre mig og så bliver det værre.

Da min mor var til kursus fik hun en MEGA stor pose fuld af ting. I den lå 5 kondomer som hun ikke så og jeg tog dem.

Jeg ville prøve at “udforske” min krop mere (skal lige siges at jeg er 100% jomfru) og jeg havde læst at man kunne onanaere hved at putte et kondom på en gulerod, så det gjorde jeg. Men nu er jeg bange for at jeg er gravid.

Jeg tænker om der kan være sæd på et nyt kondom eller andre måder der kan have været sød på det? Inderst inde hved jeg godt at det er tåbeligt at tænke sådan for man skal jo have haft samleje for at kunne blive gravid.

Men grunden til at jeg er nervøs er at mine bryster begynder at gøre meget ondt og jeg får tit kvalme.

Jeg vil ikke rigtig ture at spørge min mor storebror eller store søster til råds da de nok ville give mig det samme råd som jeg ville give til nogen andre som var nervøs over sådan noget…”sikke noget pjat”

håber i kan hjælpe mig med mit problem

men egentlig har jeg bare brug for at vide hvor tosset jeg er?!

Mvh- pigen med for meget fantasi.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tusind tak for dit brev. Hvor er det bare godt, at du skriver til brevkassen for at få hjælp. Der findes ikke nogle spørgsmål, der er dumme. Man har altid lov til at undre sig og man fornemmer, at det her er noget, der fylder hos dig lige nu og så er det helt rigtige da klart at søge et svar, så du kan få ro i sindet igen.

Du skriver, at du er bekymret for, om du kunne være blevet gravid ved at have onaneret med en gulerod med et kondom på. Som du selv skriver, så kan man kun blive gravid, hvis man har ubeskyttet samleje – altså samleje uden brug af prævention. Der er absolut ingen risiko ved at onanere med en gulerod med et nyt kondom på. Der kan ikke være sæd eller sædrester på det, så du kan være helt rolig.

Jeg vil hverken skrive ”sikke noget pjat” eller, at jeg synes, du er tosset. Tværtimod synes jeg, at det virker som om, at du er en fornuftig pige, der med samme søger et svar på din bekymring. Det med ømme bryster og kvalme behøver heller ikke at have noget med graviditet at gøre. Du har helt ret i, at mange forbinder netop de symptomer med graviditet, men det kan man altså også opleve af mange andre grunde – fx bare som del af en helt normal menstruationscyklus, hvor hormonerne jo kører lidt op og ned. Hvis det er noget, der varer ved, så kunne du jo overveje at snakke med din læge omkring det. Lægen ved meget mere om alle de her forskellige årsager og vil helt sikkert også kunne snakke mere med dig omkring det at udforske sin seksualitet uden risiko for graviditet. Det er dejligt at læse, at du har mod og lyst til at udforske netop denne.

Jeg håber, at mit svar har beroliget dig. Du skal vide, at hvis der dukker flere spørgsmål eller tanker op, så er du også altid velkommen til at ringe til os på Børnetelefonen på 116 111 eller kontakte os via Ungechatten eller SMS.

Mange hilsner
Børnetelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat