Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Fortrydelsespille

Hej brevkasse

Jeg er en 14 årig pige, som har nogle spørgsmål om fortrydelsespiller, da flere på min overgang er begyndt at være seksuelt aktive.

Skal man have en bestemt alder for at købe en fortrydelsespille? Hvor kan man købe en fortrydelsespille, og skal ens forældre vide det? Er det en god ide at tage en fortrydelsespille hvis kondomet springer?

Håber i kan hjælpe mig.

Hilsen den 14 årige pige 😉

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Det er fint, du er på forkant med situationen, og gerne vil vide noget om fortrydelsespiller – nødprævention. Du vil helt sikkert også kunne hjælpe dine veninder og andre, som kunne være i tvivl om, hvad de skal gøre, hvis situationen opstår.

Alle kan købe fortrydelsespiller på apoteket i håndkøb og uden recept. Det betyder, at du kan gå på apoteket og købe det. Dine forældre behøver ikke at vide noget om det. Der findes to forskellige slags fortrydelsespiller i håndkøb. Man tager enten den ene slags eller en anden, alt efter hvilken situation man står i:

Den første er en pille, der skal tages helst inden for 12 timer og senest 72 timer (3 døgn) efter ubeskyttet samleje
Den anden er en pille, der skal tages senest 120 timer (5 døgn) efter ubeskyttet samleje.

Jo hurtigere fortrydelsespillen tages, jo større er chancen for at undgå graviditet. Så hvis kondomet er sprunget under samleje, synes jeg, det er en god idé med fortrydelsespillen. Dog er metoden ikke 100 % sikker, og der er derfor stadig en risiko for at blive gravid, selvom man har taget pillen. Jeg vil derfor anbefale også at tage en graviditetstest. Du kan jo også kontakte lægen for at være helt sikker om, man er blevet gravid.

Man skal betragte fortrydelsespiller som en nødløsning. De skal kun bruges, hvis uheldet er ude, og der f.eks. går hul på kondomet eller det glider af under samleje. Jeg vil altid anbefale, at man får en god snak med sin læge om, hvilken præventionsform, der passer én bedst. Det kan også være at sundhedsplejersken kommer på besøg i klassen og fortæller om sex og prævention?

Du kan også kigge på Sexlinien her er der også god rådgivning at få om prævention.

Jeg håber, mit svar kan bruges af dig og dine veninder, så I kan passe godt på jer selv.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat