Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Børn

Hejsa. Jeg er en pige på 14 år som gerne vil være gravid. Men er ret usikker på om jeg kan klare opgaven som mor.

Jeg har altid været den der har passet min lillesøster, da min mor har haft 3 blodpropper og en masse andet sygdom. Min lillesøster er handicappet og er derfor en større opgave end et almindeligt barn, men jeg får altid afvide af både familie og venner at jeg klare det rigtig godt, og at jeg selv kan blive en god mor.

Men ved ikke helt hvad jeg skal gøre med skolen. Jeg har en rigtig sød lærer som jeg er sikker på godt vil hjælpe mig hvis jeg nu blev gravid, men tænker stadig meget på hvordan dem fra skolen ville reagere hvis jeg kom og fortalte at jeg var gravid.

Det er et rigtig stort ønske jeg har at blive gravid, og jeg ved at hvis min mor bliver sur over det, vil jeg ALTID kunne bo ved min mormor eller ved min far. Hvad skal jeg gør???

Hilsen mig

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år 

Tak for dit brev. Godt at du har skrevet. Jeg kan godt forstå, du er usikker, som du skriver, for det er en stor ting at skulle være mor til et barn, og det er det også, når man er voksen.

Du skriver, at det er et stort ønske at blive gravid. Jeg tænker, det er et ønske, som du deler med mange andre unge piger - man kan sige, at det er en del af drømmen om at blive voksen. Men for dig er det en følelse, som fylder meget lige nu. Har du spurgt dig selv, hvorfor du mon gerne vil have et barn nu…?

Du spørger, hvad du skal gøre. Jeg tænker, du måske kan starte med at komme ud og passe nogle flere børn..? Jeg ved godt, at du har passet din lillesøster, men jeg tror, det vil være godt for dig at komme ud og passe andre små børn også. Du kan prøve at annoncere i jeres lokalavis eller sætte en seddel op i jeres lokale vuggestuer eller børnehaver. Det er ikke det samme som selv at få et barn, men det kan være en måde, hvor du kan få et større indblik i, hvad det vil sige selv at være mor.

Du skriver, at din mor måske vil blive sur. Det ved jeg ikke, om hun vil. Jeg tænker, at din mor måske gerne vil have, du bliver større, før du skal tage ansvar for et lille barn. Måske ønsker hun, at du selv skal have lov til at være ung, før du skal tage det ansvar og sig nej til en masse ungdomsting, fordi du skal være mor.

Jeg tænker, at det er vigtigt, at man har opbakning fra sin familie, når man skal være mor i så ung en alder. Har du mon tænkt på det? Jeg tror næsten, det er alt for stort at være alene med et barn - uden hele familien bakker op.

Det er, som du ved, en stor beslutning, om du skal være gravid, og du har allerede tænkt nogle tanker omkring det, men jeg synes, det er vigtigt, at du får snakket med en voksen om alle dine tanker. Er der en voksen, du har tillid til som kan hjælpe dig og lytte til dig?

Du kan også ringe til BørneTelefonen på 116 111, som er et gratis anonymt nummer, hvor der sidder voksne rådgivere klar til at snakke.

Kærlig Hilsen BørneBrevkassen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat