Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Abort eller behold?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Mange tak for dit brev og hvor er det godt, at du har skrevet. Når man står i en situation som din, kan man godt komme til at føle sig helt alene – og sådan skal det ikke være, for det er lige præcis nu, at du har brug for nogle omkring dig, som støtter dig.

Unge som bliver gravide vil nok ofte opleve, at de voksne omkring en er kritiske over for det. Det kan være fordi de ved, hvilket ansvar der følger med at skulle have et lille barn; man kommer til at skulle tilsidesætte sig selv og sine egne behov i en lang periode fremover og samtidig skal man kunne skabe tryghed og nærvær over for et lille nyt menneske.

Nogle voksne vil synes, at når man er teenager, så har man ikke selv fået muligheden for at udleve nogle af de ting, som man teenagere kan have behov for. Derudover har man som teenager måske ikke fået sig en uddannelse endnu, således at man kan tjene penge til at brødføde en familie.

Måske er det sådanne tanker dine forældre kan have – og det kan være noget af det de vil reagere på, når du fortæller dem om graviditeten. Det kan måske være meget godt for dig at have i baghovedet, for de vil med stor sandsynlighed bliver overraskede over din besked. Det er nok ikke lige det de går og regner med vil ske lige nu.

Når overraskelsen har lagt sig, så kan I komme rigtig i gang med at snakke sammen. Jeg tror, at det vil være en god idé, at du fortæller din kæreste om det først – sammen kan I finde ud af, hvordan I har det med hele situationen og måske også være en støtte for hinanden, når I skal fortælle det til jeres forældre.

Det er ikke sikkert at du og din kæreste er enige om, hvorvidt det er en god ide at beholde barnet. Så bliver du nødt til selv at mærke efter inden i – og eventuelt snakke med en anden voksen om det.

Det kan nogle gange være rart at snakke med nogle uden for familien; det kan være en voksen du kender godt og som du stoler på. Denne voksen kan måske også være en hjælp/støtte for dig, når du skal sige det til dine forældre. Det kan også være sundhedsplejersken på din skole eller din læge. Sundhedsplejersken eller lægen kan også tale med dine forældre om det, sammen med dig eller hvad I aftaler er bedst at gøre.

En mulighed kan også være at kontakte mødrehjælpen – de har mange erfaringer med at rådgive unge gravide. Du finder et direkte link her: https://moedrehjaelpen.dk/forside/det-goer-vi/radgivning/

Det er vigtigt at du får snakket med nogle om det inden der er gået alt for lang tid. Ønsker du/I at få en abort, så kan det ikke vente alt for længe. Derfor bliver du nu nødt til at tænke dig rigtig godt om og finde alt dit indre mod og styrke frem til at få dette frem, så du kan få det støtte du fortjener. Hvis det er svært at sige, så kan det være en mulighed at skrive det eller få lægen eller sundhedsplejersken til at tale med dine forældre.

Du er velkommen til at ringe eller skrive ind på 116111, hvis du får brug for at tale mere med os.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat