Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Spiller

Hej

jeg spiller meget pc og min mor syens at jeg spiller alt for meget og hun kan også blive sur på mig når jeg lide er i gang med et spil og ikke kan gå fra det fx, når jeg skal spise eller skal i bad.

Min mor syens også at jeg er ensom men det er jeg ikke når jeg spiller, spiller jeg med mine venner jeg har det sjovt sammen.

Jeg spiller ca. 25 til 34 timer om ugen, jeg kan godt se at det er meget men det er når jeg spiller jeg har det sjovt.

Jeg vad ikke helt hvad jeg skal gør, vil gene hører hvad i synens om det

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Tusind tak for dit brev.

Det er meget imponerende, at du gerne vil finde en løsning på din og din mors uenighed om pc-spilleriet.

Der er nogle voksne, som ikke kan lide at børn spiller computer. Det kan være fordi de bliver urolige for, at børnene går glip af andre aktiviteter som fx sport, musik eller leg eller at børnene bliver ensomme, når de ikke snakker med andre mens de spiller.

De fleste voksne er ikke vokset op med computerspil og ved ofte ikke så meget om hvad det kan give én. Men computerspil er jo rigtig mange ting. Man kan fx fordybe sig og lære helt nye universer at kende. Som du selv skriver, har en del børn også fællesskaber i spilleverdenen og føler sig faktisk ikke ensomme. Spiller du mon sådan et, hvor man chatter og snakker med hinanden?

Det er da ikke rart, at din mor tror, at du er ensom. Det er godt, at du ikke føler dig ensom. Har du nogensinde tænkt på at tage en ven med hjem og spille computer eller at tage hjem til en og spille? Måske det kunne være hyggeligt, så kunne I aftale nogle pauser – eller bede en voksen om at huske jer på det – og gå lidt ud og røre jer med boldspil eller en lille tur. Når man bevæger sin krop, fungerer hjernen simpelthen bedre, og I ville kunne klare spillet endnu bedre bagefter!

Nogle børn bliver så glade for at spille, at de ikke kan tænke på andet og bare sidder i skolen og venter på at komme hjem og spille. Er det mon det, der sker for dig?

Det er vigtigt også at lave andre ting fx bevæge sin krop og tale med andre mennesker.

Hvordan vil det være, hvis I aftalte, at du må spille et vist antal timer om dagen? Du kunne fx spille 2 timer om dagen (eller hvad I nu aftaler) og så måske lidt flere timer i weekenden.

Hvis man skal gøre mindre af noget man er glad for, kan det føles virkelig tomt, hvis man bare stopper. Derfor kan det være godt at have en plan for hvad man vil sætte i stedet for det man stopper med. Måske kunne du bede din mor om hjælp til at finde noget andet du skal i den tid, hvor du ikke spiller? Måske kunne I lave noget sammen? Hvad tænker du om det? Og hvad vil din mor sige til det?

Jeg håber at du og din mor finder en god løsning for jer begge to!

Du kan ring eller SMS’e flere og andre spørgsmål til BørneTelefonen på telefonnummer: 116111 eller chatte med en rådgiver på BørneChatten her på siden.

De Bedste Hilsener

BørneBrevkassen

Er du gamer eller gambler? Få gode råd her

Der er rigtig mange børn og unge, der spiller online spil, gamer eller dyrker esport. Mange har det som en fritidsinteresse, hvor de hygger sig med deres kammerater eller online venner. Men hvis det bliver til en afhængighed, så er det et problem, du skal have hjælp til.

Hvis du gamer rigtig meget, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan kan jeg game mindre? Jeg føler mig ensom, hvordan får jeg venner i klassen? Jeg bliver udelukket, når jeg spiller, hvad skal jeg gøre?

Når man gamer støder man også på muligheden for at gamble. Men hvad er forskellen egentlig? Og hvad gør man, hvis man er blevet afhængig af at gamble?

Her kan du finde gode råd, du kan se film om, hvordan andre kom ud af deres afhængighed eller du kan prøve testen, og få en fornemmelse for om gamingen eller gamblingen fylder for meget i dit liv.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat