Et ønske om at blive voksen
Kære børnetelefonen.
Jeg skriver til jer i håb om at kunne få noget rådgivning omkring min familie. Jeg synes, det er en lille smule pinligt – Men det er måske også et tabu for mig. Jeg har ingen at dele det med….
Jeg er knap 23 år, og bor stadig hjemme hos mine forældre. Min mor er opdraget ud fra en katolsk religion og kultur, mens min far er født og opvokset i Danmark. Min mor er meget troende. Det vil sige, at hun har rigtig høje forvetninger både til min søster og jeg.
Til sommer bliver jeg færdiguddannet, hvilket jeg glæder mig utrolig meget til. Men jeg har et problem. Mine forældre vil ikke lade mig blive voksen…
Min mor har en forventning om, at jeg skal blive boende hjemme hos dem i 3-4 år, mens jeg er under arbejde – Altså efter min uddannelse. Hun vil ikke have, at jeg flytter sammen med min kæreste eller overnatter hos ham, osv. Der er generelt utrolig mange strenge regler, som jeg skal overholde. Og det er egentlig pga. min mors tro og den kultur (redaktør har bortredigeret det præcise sted af hensyn til anonymiteten), som hun er vokset op i.
Jeg vil meget gerne respektere hendes kultur og valg, men vil ikke have, at det skal gå ud over mig. Jeg er egentlig en meget stille person, som ikke går ud om aften og drikker alkohol. Jeg sidder for det meste hjemme og læser en del. Men til gengæld er min søster det stik modsatte af mig. Hun må gerne tage til fester eller drikke – Hvilket hun også skal have lov til! Men hvordan kan det være, at min lillesøster skal have en “særbehandling”? Jeg føler lidt, at de ikke kan erkende, at jeg er blevet voksen. Jeg har taget en del ansvar – Endda for tidligt, da begge mine forældre er syge.
Jeg vil meget gerne flytte sammen med min kæreste. Vi taler om at melde os på en venteliste her til december måned. Men jeg er så bange for, at min mor og far ikke vil acceptere det. Min kæreste siger, at begge mine forældre har sagt til ham engang, at de ikke vil have vi flytter sammen, før vi bliver gift. Selv min far har sagt det til min kæreste – Det bliver jeg så ked af. Ville ønske min far var på min side og ikke bakkede min mor op omkring det. Jeg bliver så ked af det, fordi jeg føler, at mine forældre har store ønsker til mig. Men ingen har spurgt mig, hvad jeg egentlig går rundt og ønsker. Det er altid dem, som skal tage beslutningerne for mig.
Det værste er, at jeg ikke kan tale med mine forældre om det. Hvis jeg nævner det, så ved jeg at min mor bryder sammen i en stor vrede – For det plejer hun som regel, når livet er uretfærdigt i hendes hovede. Det ender med at min mor eller far ikke vil tale med mig længere pga. det. De vil ikke kigge mig i øjnene. Jeg synes ikke det er retfærdigt, at min far skal være på min mors side omkring det. Hvis det var min lillesøster, så ville min far prøve at køle min mor ned (Det ved jeg, for det er sket før i familien omkring alkohol). Men det er ikke sådan ved mig. Og det kan jeg egentlig ikke forstå?
Jeg føler af og til, at jeg ikke kan få lov til at være mig selv. Jeg bliver helt sårbar, fordi der ligger mere bag historien, som jeg ikke kan beskrive over denne tråd. Jeg synes det er utrolig hårdt. Jeg kigger mig selv i spejlet og siger, at det hele nok skal gå. Men jeg får ondt i maven.
Jeg har lyst til at skrige. Jeg har lyst til at være alene.
Jeg føler, at jeg ikke kan tale med nogen om det. Ingen forstår mig. For alle og enhver vil være på mine forældres side. Men hvad kan jeg gøre?
Jeg kan ikke skrive et brev om mine følelser til mine forældre, for så bliver de også vrede på mig. Jeg kan heller ikke bare nævne det for dem.
Jeg føler endda, at jeg snart mister min kæreste pga. det. Det hele er så kaotisk og trist. Og det er egentlig kun fordi, at jeg gerne vil være voksen.
Jeg kan selvfølgelig vælge at “stikke” mine forældre i ryggen, og så alligevel flytte sammen med min kæreste som planlagt. Men så tror jeg, at de ikke vil have kontakt til mig…. Hvad skal jeg gøre med mig selv? Jeg føler mig så opgivende med alt det her.
Det er utrolig hårdt for mig. Jeg går og har en masse triste følelser, som jeg ikke kan komme ud med blandt andre. For ingen forstår min situation lige nu. Hvis jeg sagde det, så ville de sige: “Bare flyt. Det skal jo ske”. Men sådan kan jeg ikke bare gøre…..
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.