Kære pige på 14
Tak for dit brev. Hvor er det bare sejt og godt gået, at du allerede har gjort så meget for at få din drøm om USA til at gå i opfyldelse. Du har gjort hvad du kunne for at få din mor i tale, du har endda talt med din mormor om det. Det synes jeg viser, at du bare rigtig gerne vil din drøm. Og når man har en drøm, så skal man gøre præcis som dig, nemlig gå efter om der er mulighed for at få den til at gå i opfyldelse. Nogle drømme kan være så langt fra mulige, at det næsten på forhånd kan være umuligt at se for sig, at den vil kunne blive virkelig, men at komme på efterskole eller til USA er jo faktisk noget der kan blive virkeligt.
Hvis man skal stille en liste op, hvad det er der 'står i vejen' for et skoleår i USA, så står din mors holdning og det med økonomien højt, kan jeg forstå. Men har din mor mon givet dig forklaringer på, hvorfor hun ikke synes det er en god ide (andet end det med økonomien)? Når man får et nej, så er det rigtig vigtigt for at man kan respektere et nej, at man får en god og ordentlig forklaring med. Og har din mor givet dig det?
Jeg bliver også nysgerrig på, hvorfor din mor siger, at I først skal tale om det efter sommerferien? Er det fordi, at hun ved det vil være for sent på det tidspunkt, som du skriver, eller kan det være fordi, at hun har måske har et bedre overblik over økonomien? Jeg fornemmer lidt på dit brev, at den eller de samtaler I har haft om emnet har været lidt uforløste for dig? Altså at du måske egentlig ikke føler, at I har fået talt færdig om emnet - selvom en 'færdig' samtale måske stadig havde endt med, at din mor havde sagt nej. Er det rigtigt?
Man kan altid være uenige om forskellige ting, men for at man føler sig okay med at være uenige, så skal begge parter kunne forstå de argumenter den anden står for. Og måske mangler dig og din mor at tale emnet helt igennem? Og msåke kunne det være rart for dig at få det hele talt færdigt igennem, for lige nu er der måske stadig et lille håb, når din mor siger, at I skal tale om det efter sommerferien. Men alligevel ved du med dig selv, at det nok vil være for sent på det tidspunkt. Og den uvished med et lille håb, som du alligevel måske ikke helt tør tro på, er svær at rumme, kan jeg forestille mig. Uvished er for rigtig mange super ubehageligt at gå med i længere tid.
Du har talt med din mormor og hun er på din side. Så langt så godt, kan man jo sige. Kunne du holde hende op på det og måske presse lidt på for at få hende i tale overfor din mor, så du rent faktisk kan føle at du har gjort absolut alt hvad du kunne for at nå drømmen. Kan du skrive eller snakke med din mormor om, hvornår I kan snakke om det - sætte en dato og et tidspunkt sammen, så aftalen overholdes?!
Man har altid en bedre følelse, hvis man føler at man har gjort alt og sit allerbedste, selvom det alligevel ikke lykkes at nå det mål man gerne ville. Hvis ikke man føler det, kan man altid komme til at tænke hvad nu hvis... og det er ikke så rart, fordi det så kan været svært at lægge det fra sig, men modsat kommer til at dvæle ved det i stedet for måske at koncentrere sig om at få det bedste ud af det man nu ellers skal.
Jeg tænker at en endnu en samtale med din mor og måske din mormor kunne finde tid til også at være med, kunne være god ide. En samtale, hvor I virkelig får talt om de forklaringer og argumenter I begge har for jeres sag. Og til sådan en samtale er det tit lidt vigtigt at man har forberedt sig lidt. Måske du inden I skal tale sammen har tænkt grundigt over, hvorfor netop et år i USA kunne være godt for dig efter niende, men også har tænkt over, hvorfor en efterskole i Danmark ikke er det du har lyst til? Og du er meget velkommen til at ringe til Børnetelefonen og 'øve dig' i det du gerne vil sige til din mor og det du har på hjertet. Det kan måske også være en ide at tale med din mormor inden og tale om, hvad I gerne vil sige, for at tale godt for din sag.
Det er ikke sikkert, at udfaldet bliver anderledes end nu, men så har du i hvert fald gjort hvad du kunne og du har stillet krav til din mor om gode og ordentlige forklaringer. Med ordentlige og gode forklaringer kan det også være lidt nemmere at være okay med udfaldet.
Jeg kender ikke til, hvorfor du ikke synes en efterskole i Danmark ikke lige er dig og du bare rigtig gerne vil til USA, men jeg tænker alligevel på, om man måske kunne finde en slags mellem-løsning, hvor I måske finder en efterskole som er langt væk hjemmefra, men stadig i Danmark. Og måske endda finde en skole som har en international profil med nogle studieture til udlandet, så året måske kan give lidt samme fornemmelse af at være væk hjemmefra og lære en masse om verden og andre kulturer.
Det er jo sådan med efterskole, at det kan man senest gøre i 10. klasse og et skoleophold i USA, både kan være i alm skole, gymnasiet, universitetet og andre skole/uddannelsesophold - på den måde, er der flere år til at nå drømmen om USA og efterskolen er nu. Der er også mulighed for at få tilskud til efterskolen, hvor man med ophold til USA mere står for at betale selv. Måske gør det også en forskel for din mors holdning lige nu?
Til sidst vil jeg gerne endnu en gang sige til dig, at du er mega sej, for at have taget så store skridt på egen hånd for at nå dit mål, men det er også virkelig sejt, at du har spurgt om hjælp og jeg håber mit svar har kunnet give dig lidt at tænke over og måske kan hjælpe dig.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
