Brev

selvmordstanker og cutning

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

 

Hold da op det er da helt uhyggeligt voldsomr, alt det du bliver udsat for! Jeg kan godt forstå, det er noget du får mareridt over! Jeg håber mit brev kan hjælpe dig – for det er slet ikke okay det, der sker.

I dit brev skriver du om flere bekymrende ting. Du skriver om, at du cutter, tænker på at tage overdosis, at du oplever dine forældre og søskende er ligeglade og oven på alt det, så er både dem du går i skole med og lærerne efter dig. Jeg gætter på, at det med at cutte og ville tage overdosis er noget du tænker på, på grund af alt det, der sker omkring dig – er det mon rigtigt gættet? Mit brev til dig vil derfor handle mest om det de andre udsætter dig for og hvad jeg tænker, du måske kan gøre, det håber jeg er okay?

Hvis du har mere brug for at snakke om at cutte og overdosis så kan du overveje at ringe direkte ind til os på 116111. Du kan også skrive til LMS (landsforeningen mod selvskadende adfærd) på deres hjemmeside http://www.lmsselvskade.dk eller ringe på 70101818.

 

Det  lyder meget voldsomt, at der bliver banket løs på dig og, hverken dine forældre eller lærere gør noget ved det. Det er på ingen måder okay! Jeg tænker derfor, at det er rigtigt vigtigt, at du får noget hjælp af nogle voksne for det skal stoppes! Hvem kender du af andre voksne, som du tænker vil være en hjælp, og nogle du stoler på?

Det kan måske være bedsteforældre, en onkel eller tante, en nabo, sundhedsplejerskerne på din skole, nogle pædagoger fra fritidshjem eller klub måske? Tænker du, at der er nogle som du kan tale med? Jeg gætter på, at det du har oplevet gør, at du måske ikke har meget tillid til voksne og det derfor kan være svært at skulle finde nogle at tale med – er det mon rigtigt? Nogle gange er det desværre sådan, at man skal sige tingene mange gange før man får det fortalt til en, som kan hjælpe. Men, der er helt sikkert voksne mennesker som gerne vil hjælpe og som på ingen måder synes, det er okay det du udsættes for - Mon du har mod på, at tale med nogle om det? Prøv at lave en liste over dem, du vil snakke med om det der sker, måske er der andre end dem jeg kan foreslå? 

Du har skrevet et rigtigt fint brev herind og forklaret, hvordan du har det. Jeg tænker på, at det måske kan være lettere for dig, at skrive det end at sige det til den du vælger, at tale med. Hvad tænker du mon om det? Jeg ved det er en hjælp for andre børn, når det er svært at sige...mon du har det på samme måde? 

Hvis du tænker, det slet ikke er en mulighed, at tale med nogen om det. Tænker jeg, om du har mod på at ringe til den kommune du bor i? Kommunen vil måske kunne lave en undersøgelse af din skole og de lærere som du taler om. Kommunen kan også lave en undersøgelse hjemme hos dig og komme på nogle ideer, der kan hjælpe dig, dine forældre og søskende til at få det bedre sammen - så der er tryghed i din familie. Hvad tænker du om det?

Hvis du tænker det er en mulighed for dig, kan du finde nummeret til din kommune på deres hjemmeside. Man kan ringe anonymt (altså uden de ved hvem du er) og du du høre dem, hvad de tænker om det hele og derefter beslutte dig for, om du har lyst til at fortælle dem, hvem du er så de kan lave undersøgelserne.

 Det kan også være, at du brug for vores hjælp til at skrive til kommunen? Hvis du tænker, det vil være en hjælp, så er du også meget velkommen til at ringe, sms'e eller chatte med os.

Jeg håber mit svar til dig har givet dig nogle ideer til, hvad du kan gøre. Hvis du har brug for at tale noget mere om det kan du ringe til børnetelefonen på 116111 - Det er i hvert fald vigtigt, at du får hjælp og de voldsomme ting bliver stoppet - hurtigst muligt.

 

Mange tanker og hilsner fra

BørneTelefonen

 

 

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat