Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Netværksmøde

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tak for dit brev, hvor du spørger om, hvad et netværksmøde er.

Du skriver, at du går i specialklasse, derfor er du en af de unge, der har særlige behov. For at gøre indsatsen bedst mulig for børn og unge med særlige behov, har man besluttet, at det er vigtigt, at den unge, forældrene og de forskellige faggrupper arbejder sammen. Det er det, man kalder tværfagligt samarbejde. 

Faggrupperne kan være sagsbehandler, psykolog, lærer, fysioterapeut eller andre, der har kontakt med den unge.

Alle faggrupper kan indkalde til netværksmøde. Da dit møde skal være på skolen, er det måske din lærer, der har indkaldt?

Man afholder et netværksmøde, f.eks. hvis der er nogen, der synes, den unge har problemer med at trives, eller man er bekymret for, om man gør det rigtige, så den unge udvikler sig godt.

Når alle de faggrupper, du nævner, skal med til dit netværksmøde, er det fordi det er vigtigt, at de kan lave en fælles indsats sammen med dig og din mor. Mødet er altså for at sikre, at du får de bedst mulige betingelser for at trives og klare dig godt.

Jeg kan godt forstå, at du bliver lidt usikker og bekymret over, hvad der skal ske, så jeg synes, du skal spørge din lærer om, hvorfor der er indkaldt til netværksmøde. Det er nemlig ikke rart at være usikker på det.

Jeg tænker dog, at du ikke behøver at være bekymret. Et netværksmøde er en god måde at samarbejde på, og netværksmødet er til, for at du kan komme til at udvikle dig og trives bedst muligt.

Mange gode tanker fra BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat