Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Lommepenge

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige 12 år,

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have lommepenge. Det er rart at have lidt penge på lommen, og en god måde at lære at styre sin egen økonomi.

Jeg syntes også det er rigtig flot, at du har foreslået at hjælpe for lommepengene.

Nu ved jeg ikke hvordan dine forældres økonomi ser ud. Måske har de ikke råd til at give dig et lille beløb hver uge, som du selv kan disponere over?

Hvis det er sådan, så kan I måske tale om, om der er noget du kan være med til at spare på i hverdagen, så der kan blive lidt lommepenge til dig? 

Det kan godt være svært med arbejde, når man er 12 år. Men gad vide, om der kunne være mulighed for, at du kan få lidt lommepenge for, fx. at gå med naboens hund, eller hjælpe en bedsteforælder i haven ind i mellem? 

Ellers kan du måske foreslå dine forældre, at I sammen kan undersøge hvad andre på din alder får i lommepenge? Og så kan I aftale et beløb til lommepenge, som de finder rimeligt.

Hvis du ikke ved, hvordan du skal starte snakken, kan du måske vise dem dit brev og mit svar? Så kan I tale om mit svar, og hvad I syntes om forslagene?

Med hensyn til tøj, så gætter jeg på, at dine forældre og du sammen køber det tøj du har brug for? Og at det tøj som du gerne vil have derudover, er noget du må ønske dig til jul og fødselsdag?

Det er i hvert fald de færreste 12 årige, der får så mange lommepenge, at de har råd til at købe deres eget tøj. Og det er meget forskelligt, hvor mange penge forældre vil, eller har råd til bruge på at købe tøj.

Måske kan du og dine forældre på et tidspunkt også tale lidt om penge, tøj, ønsker, muligheder og valg.

Så kan I blive lidt klogere på hinanden. De kan lære lidt om, hvad der er vigtigt for dig lige nu. Og du kan få lidt fornemmelse for, hvorfor dine forældre gør og siger, som de gør.

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget, og at du og dine forældre kan få en god snak om fordelene ved lidt lommepenge.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat