Kære 12-årige dreng,
Tak, for dit brev. Det er så vigtigt at bede om hjælp, når man har det svært. Derfor er det godt, at du har skrevet herind.
Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig at se sin mor ked af det.
Når man har en mor, der er trist hele tiden, kan man let få den ide, at man skal passe på hende.
Jeg kendte engang en dreng på din alder, der også havde en meget trist mor. Han var hele tiden bekymret for, om han kom til at sige eller gøre noget, der kunne hende endnu mere trist.
Ud fra dit brev kan jeg se, at du også tænker en del på, hvordan du kan undgå, at din mor bliver endnu mere trist.
Men det er ikke dig, der konstant skal tænke på, om din mor bliver ked af det – og passe på, at du ikke siger eller gør noget forkert.
Det er ikke meningen at, du skal have det så dårligt over din mors tristhed, at du vil begå selvmord og hoppe ud foran en bil.
For det er ikke din skyld at hun er trist, selvom det måske nogle gange kan føles sådan.
Det kan være hendes arbejde eller mange andre ting, der påvirker hendes humør, så hun blive trist og ked af det, når hun er hjemme.
Det helt rigtige at gøre er at søge hjælp hos nogle voksne. Præcis som du gør nu ved at skrive herind. På den måde, kan du få fat i nogen, der kan skaffe hjælp til jer.
Jeg tænker, at det er vigtigt, at du prøver at tale med din mor. Det er vigtigt, at hun ved, at det er svært for dig, når du kan mærke at hun hele tiden er så trist.
Måske er du bange for at gøre hende mere trist ved at forsøge at tale med hende om det. Men det skal du ikke være bange for. Det er vigtigt for din mor at vide, hvordan du i virkeligheden har det.
Jeg kan godt forstå, hvis det er svært at sige direkte til din mor. Du kan eventuelt skrive hende et brev eller en sms, hvor du forklarer, hvordan du har det. Pærcis på samme måde, som du skrev til mig.
Hvis det er for svært at tale med din mor, kan du tænke over om der er andre voksne, du har tillid til, som du kan tale med. De kan hjælpe dig med at fortælle tale med din mor – og forsøge at skaffe hjælp til hende fra andre voksne.
Du kan tage fat i en lærer eller pædagog, eller måske et andet familiemedlem. Det er bare rigtig vigtigt, at du finder en voksen at sige det til. Hvis det føles umuligt for dig, kan du starte med at vise dit brev – og mit svar.
Du er også meget velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen på 116 111. Der sidder voksne klar til at lytte til dig, vi kan tale mere med dig om, hvordan du så kan få sagt det til en eller flere voksne. Det er vigtigt at du og din mor får hjælp.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
