Brev

Familiesammenhold

Det er sådan, at Min mor er begyndt at gøre opmærksom på at vi aldrig fortager os noget sammen. Faktisk har hun gjort det før, men nu føler jeg det også selv.

Desværre er det som om det er for sent. Mor er deprimeret. Hun siger vi bare er nogle mennesker i det samme hus, som ikke behøver hinanden så længe vi har en pc hver. Det er rigtigt. Der er ikke rigtig nogen af os, der har samme hobbier.

Jeg vil bare gerne spørge om der ikke er noget, som jeg kan gøre. Hvordan tager jeg en rolle og prøver at bryde mønsteret. Kan ikke få svar fra mine venner, der alle opføre sig som om alt er en joke.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år.

Mange tak for dit brev.

Jeg tænker, at det er meget modent af dig at tænke på, hvordan du evt. kan være med til at skabe ændringer. Det håber jeg, at både dig selv og din familie er stolte over.

Jeg tror, at mange familier på et eller andet tidspunkt oplever, at de mere lever side ved side end sammen. Det lyder også sådan på dit brev. Du skriver, at din mor før har udtalt, at hun oplevede, at I aldrig lavede noget sammen som familie, men at du nu også ser det mønster og ønsker at ændre på det. Det håber jeg bliver muligt for jer.

Du skriver, at din mor har en depression. Ét af symptomerne på en depression kan være, at man ikke har det store overskud. Så måske kunne dig og din mor i fællesskab tale om, hvordan I sammen kunne skabe ændringer? Måske kunne I hjælpes ad med at lave mad et par gange om ugen? Lav et skema, så alle ved hvornår de skal hvad? En anden, ofte overraskende hyggelig og let idé kunne være at vælge én ugentlig tv/computer/Ipad fri aften, hvor I fx spiller spil sammen. En tur ud i det blå er også et forslag, og ofte kommer man i gang med mange gode snakke, når man går tur.

Nu kan jeg ikke læse ud fra dit brev, hvor mange I er i din familie, men måske du kunne tage initiativ til et ”hus-møde” som startskud til ændringer i jeres familie. Et ”hus-møde” hvor nye tanker, idéer, behov osv. kan komme på banen. Vigtigt er nok at det bliver en fælles beslutning i familien, men det skal jo starte og komme fra et sted – og det kunne måske være dig (og din mor). Jeg vil lige slutte med at skrive, at jeg håber din mor får noget hjælp i forhold til sin depression? Det er vigtigt, at du som barn ikke står med ansvaret for familien – det er en opgave for en voksen.

Jeg håber, du kan bruge mine idéer til noget. Du er velkommen til at skrive igen og du kan altid ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive til UngeChatten. Begge steder sidder der rådgivere klar til at tale med dig.

Bedste hilsner BørneBrevkassen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat