Kære dig på 16 år.
Hvor er det bare godt, at du skriver ind til BørneTelefonen, især når jeg kan fornemme i dit brev, at du har gjort dig en masse tanker for tiden, og har haft brug for at snakke om det. Jeg synes, at det er virkelig modent af dig, at du rækker ud og spørg til råds, og jeg skal gøre mit bedste for at hjælpe dig!
Du fortæller, at du nogle gange føler, at du har problemer med at genkende de følelser, som du får. Du har for tiden følt dig ret ked af det, og det er først for nyligt gået op for dig, at det i virkeligheden skyldes ensomhed.
Du skriver, at du har lagt mærke til, at du har en tendens til at gøre noget i lang tid, før du lægger mærke til, hvad der i virkeligheden er galt, og du er bekymret for, at det er et problem du har.
Kære du, jeg kan virkelig godt forstå, hvis det kan føles frustrerende, at det nogle gange tager dig lang tid, før du genkender, hvad der egentlig ligger bag de følelser, som du oplever.
Men jeg har faktisk lige brug for at fortælle dig, at jeg synes, at du har en helt utrolig evne til at reflektere over dig selv, og faktisk genkende hvad der foregår inde i dig – også selvom den proces godt kan tage noget tid.
Genkende følelser
Jeg ved ikke, om du ved det, men det er faktisk helt normalt, at man ikke altid er klar over med det samme, hvad det er man har brug for, eller hvad det er, der i virkeligheden har ligget til grund for, hvordan man har det.
Vi mennesker er meget komplekse og komplicerede. Derfor kan det nogle gange tage lang tid at regne ud, hvorfor vi oplever noget på en bestemt måde, eller hvorfor vi føler hvad vi gør. Men det betyder ikke, at vi er dårlige til genkende det, eller har et problem, bare fordi det godt kan tage os lang tid at finde frem til kernen af, hvad der foregår inde i os.
Vi er nemlig konstant i udvikling som mennesker, og selvom der er ingen andre end dig, der kender dig selv bedre end du gør, så tager det stadig hele livet at lære dig selv at kende, fordi du vil udvikle dig konstant, ligesom alle andre.
Men derfor, så kan jeg stadig virkelig godt forstå, at det måske kan føles som om, at man spænder ben for sig selv, fordi man så gør noget, i et forsøg på at få det bedre, der så ender med at være sit eget problem i sig selv.
Men det vigtigste er, at man til sidst finder ud af, hvad det egentlig er man har brug for, præcis som du allerede har gjort så flot! Fordi hver eneste gang du ender med at regne det ud, så lærer du dig selv bedre at kende, og bliver dygtigere og dygtigere til at genkende, hvad det egentlig er, der foregår inde i dig.
Ensomhed
Nu nævner du, at du føler, du har isoleret dig selv for tiden, og at du tror, at du skal prøve, at være mere social med venner igen.
Jeg tror, at du har fuldstændig ret i det, som du har fundet frem til her. Jeg ved ikke om du ved det, men nogle gange, når vi er i en periode i vores liv, hvor vi føler os ked af det eller dårligt tilpas, og vi ikke helt har genkendt endnu, hvorfor vi har det sådan, så har vi mennesker faktisk ofte en tendens til at isolere os selv.
Det gør vi som regel fordi, at de utilpasse følelser kan gøre det svært at slappe af i sociale situationer, især hvis alle andre virker meget glade, og vi ikke selv føler sådan indeni.
Men den isolering kan nogle gange gå hen og blive et problem i sig selv, fordi man ender med at sidde lidt fast – som om at de sociale tandhjul er blevet lidt “rustne”, hvis du forstår, hvad jeg mener?
Men den bedste kur imod den “rust”, som du har været så god til at genkende, det er at få dyrket det sociale lidt igen, så tandhjulene bliver “smurt”, og stille og roligt begynder at køre “glat” igen.
Tale med nogen
Jeg kommer også til at tænke på, om du mon har snakket med nogen om, at du føler dig lidt ensom for tiden?
Det kunne for eksempel være dine forældre, en lærer, som du er glad for på efterskolen, eller måske nogle af de venner, som du gerne vil række ud til igen.
Måske du også oplevede en lettelse, da du skrev dit brev herind? Ofte når vi deler med andre, hvordan vi har haft det for tiden, så får vi lov til at forholde os til det på en ny måde, og måske endda blive mødt i, at vi er okay alligevel. Det håber jeg, at du har mærket i det her svar, og det tror jeg også, at du vil opleve, hvis du sagde det højt til nogen andre. Hvad tænker du om det?
Jeg vil også lige give dig en henvisning til Det Mentale Motionscenter. Hvor du kan finde gode råd til, hvordan du tackler din ensomhed fremadrettet. Det tænker jeg, er noget for dig!
Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget, og at du kan se, at selvom det godt kan være frustrerende til tider, at det skal tage så lang tid at genkende ens følelser, så er det helt normalt at det tager tid, og du er faktisk virkelig god til at genkende dine følelser, og du vil kun bliver bedre til det, jo mere du lærer dig selv at kende gennem dit liv.
Og så synes jeg, at det er så sejt, at du har genkendt, at du for tiden føler dig ensom, og endda også er kommet frem til, hvad du tænker, der kunne være en løsning på den følelse. Det fortæller mig, at du nok skal få rakt ud til nogle voksne, og også til nogle venner, så du kan få smurt de sociale tandhjul, og komme af med den følelse af ensomhed.
Og så er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive ind til BørneTelefonen igen, eller ringe ind på 116 111, hvis der er mere, eller noget helt andet, du har brug for at snakke om.
Knus og et kæmpe stort kram fra
BørneTelefonen.
