Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Umuligt barn

Kærer Børnetelefonen.

Først og fremmest vil jeg lige rose jer en gang for jeres indsats til at få os umulige teenagere til at få det bedre. Jeg ved ikke, hvor jeg skulle gå hen uden jer. Jeg ved ikke længere, hvor jeg hører til, og hvem jeg kan gå til. Derfor er jeg taknemlig for i findes. Uden jer havde jeg aldrig kommet så langt at komme til denne anerkendelse, eller hvad man nu kan kalde dette.

Jeg er en 17 årige pige, som bliver 18 lige om få dage. Jeg er kommet til det punkt i mit liv, hvor jeg desværre må anerkende, at jeg er ikke glad. Jeg er ikke tilfreds med, hvordan jeg ser ud, og jeg er overhovedet, hverken glad eller positivt længere.

Jeg blev færdig med min 10 klasse på en efterskole sidste år inden sommerferien. Jeg har gået to år på efterskolen, og jo mere jeg tænker tilbage på de to år, jo mere vil jeg spole tiden tilbage. Jeg fik desværre truffet nogle forfærdelige beslutninger, da jeg gik på efterskole. Jeg prøver at kigger fremad.

Mine år efter 8 klasse er virkelig gået ned ad. Jeg er cutter og har været det i 6 år. Jeg er ikke fast cutter længere, det stoppede for et år tilbage, da min fantastiske kontaktlærer på daværende tidspunkt hjælp mig ud af det, men har desværre fået tilbagefald.

Jeg har det forfærdelig. Tænk at jeg endda anerkender det nu. Tænk at jeg anerkender, jeg faktisk har det fuldstændig forfærdeligt, og at jeg bare gerne vil væk for denne lorte verden.

Jeg har altid været en smilende og positiv pige, som aldrig viser mine dårlige sider. Jeg græder aldrig offentlig, og har faktisk heller ikke grædt over for mig selv de sidste mange år. Men her på det sidste, har jeg simpelthen ikke kunne styrer mine tårer.

Så snart jeg kommer hjem fra skole til mig selv, så flyder tårerne ned ad min kind, hylkende bryder løs, indtil jeg vågner næste morgen, og ingen fornemmelse har for, hvornår jeg falde i søvn. Det skal lige sige, jeg bor alene.

Jeg har altid været god til, at ignorer min smerte og mine problemer, men det er så også resultatet i at alt kommer til mig nu. Jeg har altid været god til, at gemme de dårlige ting væk, og fokusere på de gode, da jeg er vokset op med en voldelig far.

Jeg er knust, jeg er ensom, jeg er cutter, jeg er ulykkelig. Hvad fanden kan jeg gøre? Jeg er ikke en af de pige, som har modet til at gå ned til fx studievejlederen, og sige hey her er jeg, og jeg kan ikke styrer mit liv. Hvor svært kan det være? Hvorfor er det så forbydeligt svært at være ærlig?

Måske folk vil ku’ regne ud, at jeg sku ikke har det så godt, hvis de kigger ordentlig på mig. Min vægt er steget med 20 kg, hvilket gør min selvtillid og selvværd er helt i bund. Hver morgen når jeg skal vælge tøj, græder jeg nærmest mine øjne ud. Hvorfor skal jeg altid være problembarnet?

Jeg stopper mit brev her inden det bliver alt for langt. Måske var det også en dårlig ide at skrive til jer? Nu prøver jeg, og så må jeg se, hvad i svarer mig.

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 17-årige pige

Tak for dit brev. Hvor var det godt, at du trodsede din tanke om, at det måske var en dårlig ide at skrive til os. For det er SÅ godt, at du har skrevet – du fortjener hjælp, og vi vil meget gerne hjælpe dig. Derfor håber jeg, at jeg kan leve op til dine smukke, rosende ord om BørneTelefonen – tusind tak for dem.

Du skriver at ”alt kommer til mig nu…” Der rammer du plet, tror jeg. Du er i fuld gang med at anerkende dig selv – for første gang – med alt hvad det indebærer. Og det kan gøre virkelig ondt at se mange års smerte i øjnene.

I mine øjne er du en utrolig modig og klog person. Du er kun 17 år, og du er alligevel i stand til at formulere dig så stærkt og ærligt. Det er så sejt og godt gået. Du sidder alene med din gråd, din cutting og dine ulykkelige tanker - og alligevel kan du analysere din egen situation: Du ved, at det er på grund af din opvækst med en voldelig far, at du har lært at ignorere dig selv og i stedet vise omverdenen den smilende pige.

Det må være svært at skrive, som du gør: ”Jeg er knust, jeg er ensom, jeg er, cutter, jeg er ulykkelig. ”. Men som jeg ser det, er det et klart tegn på, at du på trods af alting er et sted i dit liv, hvor du har energi og overskud til at se dig selv i øjnene og skabe nogle ændringer for dig selv.

Jeg bemærker, at du fortæller, at du græder ukontrollabelt. Det er en virkelig god ting! Når vi græder, frigøres der beroligende stoffer i hjernen. Man kunne sige, at gråden er en måde, hvorpå kroppen heler sindet ved at mindske stress og spændinger. Cutting kan gøre lidt det samme, men der følger bare tit skam, dårlig samvittighed og problemforværring med.

Du spørger, hvad du kan gøre. Hvis du har læst mange brevkassesvar, så ved du nok allerede, at vi på BørneTelefonen mener, at børn og unge ikke selv skal løse tunge problemer alene. Der skal en eller flere voksnes hjælp eller støtte til. 

Du fortæller selv om din fantastiske kontaktlærer. Har du overvejet at tale med ham/hende igen? Selvom du ikke længere er elev på skolen, så kender kontaktlæreren dig og har tidligere kunnet støtte dig. Det kan sagtens være, at han eller hun kunne blive en form for kontaktperson igen. Du kan derfor overveje at ringe eller skrive en SMS til ham/hende, hvor du fortæller, at du lige nu har brug for støtte fra en voksen.  

Jeg vil også opfordre dig til at tage kontakt til LMS, som er en forening mod Spiseforstyrrelser og Selvskade. LMS tilbyder både anonym telefonrådgivning men har også mange støtteordninger. Du kan fx få en støtteperson, du kan mødes med jævnligt. Eller en bisidder, der kan tage med dig til fx lægen, som så kan henvise dig til psykolog. 
Læs mere her: http://www.lmsos.dk

Jeg kan ikke ud af dit brev læse om du har nogle venner. Hvis du har, så vær ikke bange for at fortælle dem om dig selv. Folk kan muligvis ikke se på dig, hvordan du har det (du er jo god til at skjule det), så hvis du savner støtte må du bede om den. Og uanset om dit selvværd er i bund lige nu, må du ikke tro, at du ikke fortjener venskaber. Du fortjener alt det bedste, også venner.

Hvis du har lyst til en snak synes jeg også du kunne ringe til os – kunne du have mod på det? Vi vil meget gerne lytte til dig, og måske kunne vi i en samtale komme mere i dybden med de ting, som du slås med.
De kærligste hilsner fra BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat