Jeg er ensom og jeg har ingen venner
Hej børnebrevkassen,
Mit problem er, at der er ingen i min klasse som gider mig.
Jeg bliver altid overset og ignoreret af dem.
Hvis jeg spørger en, så svarer vedkommende ikke.
Jeg har mange gange prøvet at spørge om de pigerne i min klasse vil være sammen med mig, men ofte bliver jeg bare ignoreret af dem.
De fleste af pigerne er altid flabede over for mig og hvis jeg spørger dem om noget, så får jeg altid et snerpet svar tilbage.
Det virker som om, at det kun er mig, de ikke kan lide.
Hvis jeg ser en af pigerne i min klasse gå alene i et af frikvarterne og jeg spørger vil jeg ofte få svaret, at personen gerne vil være alene.
Jeg går altid alene rundt i frikvarterne og bliver aldrig spurgt om jeg vil være med i deres eller dens gruppe, snak eller hvad det nu kan være de laver.
Drengene kan heller ikke lide mig og er ligesom pigerne i min klasse.
Jeg har prøvet at være positiv, sød, venlig og hjælpsom over for alle mine kammerater, men det hjælper bare ikke en brik.
Jeg har haft det sådan i snart 2 år siden min bedsteveninde flyttede skole.
Jeg har også snakket med mine forældre om det og de siger at jeg ikke må flytte skole.
I fritiden er jeg altid bare hjemme og keder mig, jeg prøver at ringe til alle mulige fra min klasse, men de siger altid at de ikke kan være sammen lige den dag, jeg ringer.
Håber virkelig I kan hjælpe mig med mit problem. Det ville være så dejligt.:)