Kære pige på 12,
Åh, hvor kan jeg godt forstå, at det må føles rigtig svært at være en af de eneste i klassen, som ikke har Snapchat. Især hvis det er det eneste sted, hvor de andre skriver og laver aftaler. Så kan man ende med at føle sig enormt alene og uden for fællesskabet. Det forstår jeg godt, hvis det er frustrerende og ikke særlig sjovt.
På BørneTelefonen får vi faktisk en del breve fra andre børn, som også føler sig alene, fordi de ikke må være på sociale medier, men det må en masse af deres venner godt. Det fortæller jeg dig, fordi det kan være rart at høre, at du ikke er alene om at have det sådan.
Det kan for nogen føles som om, at alle må komme med til en mega fed begivenhed, som man selv ikke kan komme ind til. Som om man står lidt alene uden for og kan kigge ind på alle de andre have det sjovt, men ikke kan høre, hvad de snakker om. Mon du kan genkende den følelse?
Dine forældre må gerne træffe beslutninger for at passe på dig
Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan det må føles, at det kun er dig og din veninde, der ikke har snap. Det er desværre også bare sådan, at der er en aldersgrænse på Snapchat. Det betyder altså, at man faktisk ikke må have en, før man er fyldt 13 år.
Det kan der dog være nogle, som får lov til alligevel af deres forældre, og det kan føles super unfair. Men dine forældre har ret til at træffe beslutninger ud fra, hvad de vurderer er bedst for dig – også selvom det måske ikke er det, som du selv føler er det rigtige. Derfor kan de altså godt bestemme, at du ikke må få Snapchat endnu.
Du har dog også ret til at have din egen mening og være uenig med dem. Det må du også gerne fortælle dem, at du er. Man har nemlig altid ret til at sige sin mening som barn.
Jeg fortæller dig det, fordi det måske ikke altid er noget, man ved, at man har ret til. Så måske du faktisk kan tage en god snak med dine forældre, hvor både du og de fortæller, hvad der er grundene til, at I mener det, I gør. Måske I kan nå frem til et form for kompromis og aftale, hvor alle er tilfredse. Det gælder bare om at være åbne for at lytte til det, den anden har at sige.
Du kan fortælle dem, at du oplever at føle dig meget uden for, fordi de andre fra klassen snakker sammen over Snap og laver en masse aftaler, som du ikke er en del af. Du kan fortælle, hvordan det får dig til at føle. På den måde kan de måske forstå, hvorfor det er vigtigt for dig, og at det ikke bare handler om, at “det har alle andre”. Men at det faktisk handler om at være en smule uden for fællesskabet.
Du kan også overveje at vise dine forældre dit brev og mit svar. Det kan måske hjælpe med at starte samtalen.
Måske I kan snakke sammen i klassen om det?
Jeg tænker også, at der dog skal være plads til, at det ikke er alle, der må have Snapchat. Det skal jo ikke betyde, at man kommer til ufrivilligt at holde nogen uden for. Så måske du kan tale med en lærer, som du er tryg ved. Du kan fortælle læreren om, hvordan det er at være en af de eneste uden.
Måske læreren så kan tage det op i klassen eller med klassens forældre, så der kan blive skabt en ændring, hvor du og din veninde også kan være med.
Læreren kan måske også hjælpe dig med at forklare dine forældre, om hvordan du har det. Så kan de se det fra en voksens side, som er tæt på klassefællesskabet.
Det kan være svært at navigere i sociale medier som barn
Jeg får også lyst til at fortælle dig, at det faktisk kan være rigtig svært at være på sociale medier, når man er barn. Det kan det, fordi det er et sted, hvor der sker rigtig mange ting, som kan være svære at forstå, når man ikke er voksen endnu.
Så kan man ende med at blive usikker eller måske endda blive bange over noget, man ser eller læser. Så derfor er der sat en aldersgrænse for at passe på dig og andre børn. Det har man gjort, fordi man har vurderet, at det er godt at være lidt ældre, før man bevæger sig ud i den verden.
Så du kan også se det lidt som at passe på dig, at du ikke må få Snapchat endnu – også selvom det måske kan virke lidt svært at forstå, når andre har fået lov.
Du må endelig skrive igen, hvis du får brug for det.
Kærlige hilsner fra BørneTelefonen
